usyn.gif (44 bytes)

Smagning 2
- Fredag d.5.2.1999. Hos Anders Høeg Nissen

Ja, så er anden møde afholdt i Københavns Whiskysmager Panel af 1999, og sikke en aften. Feltet var blevet opdateret med adskillige flasker og ialt 11 single malts konkurrerede om titlen som vinder af KWP-rally II.

På denne side:

Anders Høegs stald var blevet reduceret siden sidst, da glade KWP-medlemmer havde tømt hans flaske Lagavulin 16 års. Istedet havde denne sidste KWP-rally's triumfator indkøbt følgende: En flaske Cragganmore 12 år og en flaske Bunnahabhain, til at bakke sidste mødes mester Laphroaig 10 års cask strength op.

Jens havde også købt stort ind og så stærk ud fra get-go! Highland Park stod solidt i toppen af kortet, og medicinsmagens mester Bowmore var kaldt ind som afløser for Talisker. Aberlour var også blevet ladt hjemme, og kun Macallan 12 års og Oban 14 års havde fundet genvalg.

Mortens stald havde klaret sig meget ringe ved sidste træf, og det havde kostet nogen flasker deres stampladser. Morten havde givet genvalg til Glenfarclas 105 og Ardbeg 17 års. Forstærkningen var begge i halvflasker og så umiddelbart uskyldige ud. Benromach 12 års og en flaske 21 års SPRINGBANK (400 bobs for en halv flaske!). Morten var sulten efter revanche.


Resultat af smagning

Whisky

Ejer Samlet
Placering
Jens Anders Morten
Springbank 21 års Morten 1 1 1 1
Highland Park 12 års Jens 2 2 3 6
Macallan 12 års Jens 3 4 4 4
Oban 14 års Jens 4 5 7 3
Ardbeg 17år (43%) Morten 5 6 8 2
Bowmore 12 års Jens 5 3 5 8
Laphroaig 10 års CS Anders 7 7 2 9
Bunnahabhain Anders 8 9 9 5
Cragganmore Anders 8 10 6 7
Glenfarclas 105 (60%) Morten 10 8 11 11
Benromach Morten 11 11 10 10

Smagsnoter

Benromach:

Jens: Mortens fødselsdagsgave fra KWP var lidt af en skuffelse. Den havde ikke rigtig den rige sødme vi var faldet for da vi gjorde købet i Juels Vinhandel. Stadig: god sødme men ikke den rundhed i munden som jeg huskede. Denne aften havde den lidt for meget spiritus i smagen.

Morten: Jeg var meget glad for at få en flaske whisky af Jens og Anders i fødselsdagsgave og havde naturligvis store forventninger til mine to konneseurvenners valg. Benromach er da også en fin whisky, men den holdt ikke i aftenens fornemme felt. Iøvrigt underligt at Jens og Anders selv rangerede denne whisky lavt.

Anders: Da Jens og jeg smagte den i Juul’s kælder virkede den som en rigtig god whisky. Men den var simpelthen oppe imod et lidt for godt felt denne aften, hvor den ikke rigtig gjorde noget væsen af sig.

Cragganmore

Jens: Anders’ forstærkning til aftenen skulle efter sigende være åh så nuanceret, både i smag og duft. Hmmmm.... Jeg var nu ikke imponeret. God ren spritsmag som tiltalte mig, men der var ikke så meget udvikling i finishen.

Morten: En spændende fornyelse til Anderses whiskyfelt, som jeg nu over to uger efter smagningen ikke helt erindrer hvordan smagte. Dette forklarer også hvorfor jeg gav den en syvendeplads i feltet, som en udmærket whisky uden megen personlighed.

Anders: Min Spey-whisky. Skulle efter sigende være en af de mest nuancerede af dem alle, men var ærlig talt lidt tynd i det denne aften. Smagte godt, men bed måske lidt for meget på tungen til at lade alle noterne komme frem.

Macallan 12 års

Jens: Jeg er lidt vild med Macallan for tiden. Det var en stor overraskelse, at Macallan kom ind så stærkt, og avancerede 2 pladser i et felt, der klart var forstærket. Fantastisk rig fylde af sherry der bare smager godt. Jeg må smage denne whisky i en ældre udgave på et tidspunkt.

Morten: Macallan var for mig aftenens absolutte overraskelse. Jeg var ikke imponeret af Macallen ved første møde, men denne gang fik jeg virkelig øjnene op for dens fine karakter. Macallan har en lang og fyldig smag, som ændrer karakter under vejs. Prøv den!

Anders: Lidt af en overraskelse. Virkede som en lidt anonym Spey-whisky sidste gang, men imponerede med sine nuancer denne aften, hvor den syntes som en helt ny oplevelse.

Glenfarclas 105

Jens: Gad vide om Glenfarclas ville revancere sig i aften. Nej... Jeg synes ikke rigtig den vil løfte sig denne cask strength. Den har en fin smag af sherry og malt, men den har ikke rigtig rummelighed i smagen. Jeg har dog store forventninger til at smage nogen lidt ældre aftapninger af Glenfarclas. Med kun otte år i fad er 105’eren jo lidt af en årsunge i dette felt.

Morten: Jeg bliver ved med at tro på Glenfarclas 105 og Glenfarclas 105 bliver ved med at skuffe. Den virker karakterløs når den sammenlignes i sådan en stærkt felt som det i aften. Men selvom Glenfarclas 105 kun har skuffet tror jeg stadig at der gemmer sig en god smagsoplevelse i denne whisky.

Anders: Aftenens uheldige taber – og så alligevel: det er svært at klare sig, når man blandt andet er oppe imod en Springbank 21 – blev Glenfarclas’en, den virkede anonym og unuanceret, med en smag, der alt for hurtigt døde hen på tungen.

Highland Park 12 års

Jens: Mine forhåbninger om sejr denne aften hang på skuldrene af nyindkøbte Highland Parks buttede flaske. Denne Orkney-whisky er noget for sig selv, med en vidunderlig syrlig sødme, der kontrasteres af en god salt smag, når man skyller en slurk rund i munden. Det hele er pakket ind i en god rund fyldighed, der placerer den som en sikker nummer to i aftenens felt.

Morten: Jens havde inden aftens smagning snakket meget om nyindkøbte Highland Park. Jeg blev imidlertid ikke specielt imponeret over whiskyen. Den smager bestemt meget godt og har spændende nuancer i smagen, men den skuffede lidt efter Jens’ rosende oplæg. En flot sjetteplads fra mig til Highland Park.

Anders: Highland Park var endnu et nyt møde. Denne Skotlands nordligste whisky strøg lige ind på en tredjeplads på grund af sin meget behagelige karakter. Ligesom Springbank ikke så mange sære nuancer, men en rund og rar smag, der ligger godt i ganen.

Oban

Jens: Oban var lidt klemt i aften. Hvor Oban sidst var en fornem mediator mellem østens blidhed og vestens barske røg og salt, så stod den lidt svagere i aften. Stadig en rigtig rar mundfuld med en god sprittet eftersmag, men Oban var ikke rigtig i form. Et tegn på storhed, at man kan trække en samlet fjerdeplads hjem på en lidt svag aften.

Morten: Oban er virkelig en god whisky. Man skulle tro at smagen var designet til Obandestilleriets belligenhed. Smagen har det blide og runde fra Speyside samtidig med røden, træsamgen og atlanterhavssuset fra Islay. Oban har bare det hele og derfor gav jeg den en tredieplads i aftenens smagning.

Anders: Lidt af en skuffelse. Huskede den som en ideel blanding af øst og vest, af Spay og Islay. Men det erindrede mix af røg og blidhed kom slet ikke frem denne gang, og der var kun en udmærket, men også noget almindelig whisky tilbage.

Springbank 21 års

Jens: Ejakulation, var min første tanke da aftenens suveræne triumfator rullede over mine smagsløg. Med en eftersmag i marathonklassen æder denne drik sig helt ind i det inderste af dit hjerte. Springbank smager bare godt! Den har en god rund karakter, uden at overdrive enkelte smagsnuancer. Den her bliver svær at slå!

Morten: Jeg havde selv store forventninger til Springbank 21 års, da jeg bragte den med til aftenens smagning og den indfriede dem alle. Den smager virkelig godt og satte det ellers Islayliderlige panel til vægs. Springbanks gode smag bliver også bare ved og ved og ved, som et whiskyens Duracell.

Anders: Et imponerende møde med sand storhed. En øjeblikkelig favorit hos alle. En whisky, der simpelthen smager godt – og gør det længe. Ikke så meget ballade, bare mørk, blød, rund og dejlig. Hvis flere kvinder var som denne whisky...

Bunnahabhain

Jens: Islays blide lillebrorwhisky, med den ramsaltede sejler på etiketten er ikke lige min kop the. Den har en underlig smag af øl, som jeg ikke synes hører hjemme i en maltwhisky. Dertil kommer en usædvanlig kikset flaske, der ligner jeg ved ikke hvad. Mere besynderlig en besnærende.

Morten: Jeg skal lade mig forføre til en whiskyaften og Bunnahabhain forførte mig virkelig med sin meget særegne smag af øllebrød, sprit og så selvfølgelig whisky. Bunnahabhain overrasker og det synes jeg er charmerende, men jeg tror man kører træt i Bunnahabhain i længden.

Anders: Min nytilkomne whisky i samlingen, har det svært i forhold til de andre Islay's. Jeg har her fået fat i en ganske mild Islay, der så til gengæld ikke har så meget karakter. Men en særegen smag af øl hyggede dog i denne trods alt udmærkede malt.

Bowmore 12 års

Jens: Nyindkøbt for næsen af Anders. Bowmore var en af aftenens specielle smagsoplevelser. Den smager af en mærkelig blanding medicin og salt og man kan blive helt i tvivl om det overhovedet er whisky. Men Bowmores besyndlerlige kradse spirituosa har en charme der hjembragte den en tredjeplads hos mig.

Morten: Da jeg først læste i smagsbeskrivelsen af Bowmore at den skulle smage af medicin og hæfteplaster troede jeg at det var løgn. Men Bowmore smager faktisk sådan og det er virkelig sært. Min trang til at lade mig forføre af underlige smagsvarianter i whisky slog dog ikke igennem her, så en ottendeplads til den.

Anders: Arrrh. Man er jo lidt til de mærkelige Islay malts, der smager af bildæk, diesel og røg. Denne whisky imponerer ved at smage så godt, på trods af – eller på grund af – sine overvældende plaster-agtige smagsnoter.

Ardbeg 17 års

Jens: Ardbeg-destilleriet står mit hjerte nært. Traditioner og den slags! Bare ærgerligt at Ardbeg ikke havde den fylde i aften, som jeg elskede ved den sidste gang. Stadig masser af jod og røg i smagen, og en helt unik mundfornemmelse, der virkelig er lidt af et stunt. Men ikke så fascinerende som sidst.

Morten: Jeg er forelsket i Ardbeg, som efter min mening også er den bedste whisky på Islay. Ardbegs karakteristiske smag af flydende egetræ slår igennem hos mig hver gang.

Anders: Mortens store kærlighed. Jeg kan også godt lide Ardbeg – Islay er altid godt – men den må lide under at blive bedømt i forhold til de andre Islay’s, og der holder den ikke helt.

Laphroaig

Jens: Stakkels Laphroaig. Fra tindernes top styrtede den ned i flammer. Sidste gang havde jeg noteret den til en fjerdeplads. Denne gang pressede Bowmore, Highland Park og Springbank den ned på en syvendeplads. Stadig en dejlig krads whisky, som at stå med nosserne i Atlanterhavets brænding.

Morten: Den gamle søulk er blevet træt og jeg følte mig nærmest som forføreren der lumsk smutter til bageren for aldrig mere at vende tilbage da jeg gav Laphraig en niendeplads. Men jeg synes ikke at dieselolien er så spændende ved flere smagninger. Ulken er blevet speget.

Anders: Min nummer to til denne anden smagnings-aften. Den har en ramsaltet karakter, der river i næse og svælg, og det kan jeg ikke stå for. En af de få ting man(d) kunne være Springbank-kvinden utro for...


KWP-rally II in memoriam:

Jens: Avra for lavra et stærkt felt! Holdene var virkelig blevet forstærket. Det er med lidt blandede følelser jeg velkommer Springbank 21 års i KWP-kredsen. Hidtil har vi ført krig på konventionelle whiskyer. Nu ligner det en hård kamp på luksusmærker i fremtiden. Jeg forstår godt Mortens lidt desperate reaktion på sidste smagnings dårlige placeringer, men han har åbnet for en dyr krig. Hvad skal slå dette velsmagsmonster? Bowmore 21 års? Macallan 25 års? Highland Park 21 års? Stay tuned......

Morten: Det var en sand fornøjelse at se aftenens felt. Dels fordi det virkelig var blevet forstærket og havde mange nye navne, dels fordi der nu var hele 11 single Malts, jum, jum. Det var virkelig en lettelse at se at KWP kunne træde ud af Islayfasinationen. Det tyder på at panelet vokser med opgaven. Det bliver virkelig spændende at se næste smagnings felt. Hvad mon Anders vil stille op med?

Anders: Hvor første smagning var et spring ud i ukendt territorium, så var denne anden aften allerede en bekræftelse af en stor tradition. Men en meget anderledes oplevelse på mange måder. For eksempel havde Morten med indkøbet af sin Springbank 21 taget springet fra konventionel krigsførelse til hvad der vel nærmest må betegnes som whiskyens svar på nukleare våben. For det andet opdagede vi, at man skal hælde mindre i glassene end man umiddelbart har lyst til, hvis man skal holde til en smagningsaften med ikke færre end 11 deltagende whiskyer... Men stadig: et spændende møde med flere nye bekendtskaber, og selvom jeg personligt måtte opleve et fald fra sidste gangs to topplaceringer, så var grunden jo blot den, at de andre whiskyer smagte rigtig godt - og det kan ingen jo være utilfreds med...