Smagning 8

På denne side:
Hos Anders 19/11-1999

The Shock of the New. KWP boltrer sig i nye bekendtskaber i Smagning VIII

Der er gået galopperende forbrugeri i KWP, der har købt rigeligt ind af nye whiskyer i de sidste par måneder. Nogle blev købt meget få timer inden smagningen tog sin begyndelse, andre har faktisk stået på hylderne et stykke tid.

Derfor blev Smagning VIII et varieret og spændende møde med nye smagsoplevelse - nogle som vil leve videre og som aspirerer til optagelse i KWP's Hall of Fame, og andre som "bare" er gode, almindelige drikkewhiskyer.

Læs alt om Smagning VIII herunder – god fornøjelse.


Resultat af smagning

WhiskyRatingAndersJensMorten
Bowmore 21 år88848693
Glenugie 196787818892
Linkwood 15 år84838287
Bladnoch 198679788080
Littlemill 8 år79797879
Glenfarclas 10586888584
Knockando 198580828375
Strathisla 12 år84858582
Brora 198282828382

Smagsnoter

Bowmore 21 år

Anders: Bowmore 21 var næsten årsag til KWP's første regulære slagsmål, da Morten indkøbte den for næsen af en ivrig Jens. Og Bowmore er da også god at have i sin stald. Den er ualmindelig smuk og mørk i sin rav-farve, og dufter sødt og frugtagtigt. Der er klassiske Bowmore-toner i alting, men i en aldret, neddæmpet version, der lige gør det den ekstra tand finere... (84)

Jens: Jeg skylder Morten et solidt los i kuglerne for at have købt Bowmore 21 års for snuden af mig, og jeg havde virkelig set frem til at smage den denne aften. Og måske var det de store forventninger der tyngede Bowmore lidt ned. Med en fin rabarberstart med stænk af havvand, og lækre søde jodtoner, der endte i farin og brændte figner udeblev den helt store wov-oplevelse dog. Men alligevel snildt de 800 bananer værd. (86)

Morten: Jeg er ikke så lidt stolt over at medbringe denne fabelagtige whisky til smagning. Alene æsken med sit sorte pap og det fine cremefarvede silkesatin i 100% polyester, som dækker dens inderside hvor flasken hviler sødt er et syne for sig selv. Smagen er helt i samme stil. Det første som kommer den forventningsfulde næse i møde er havluft og mosbelagt tønde, som bringer en hen i Bowmores lagerrum. Smagen er kraftfuld med toner af jod, træ og malt i en dejlig mørk udgave som nok må tilskrives whiskyens alder. En virkelig klassewhisky. (93)

Glenugie 1967

Anders: Glen Boogie Woogie danser igen! Først sidestepper den sig igennem en stikkende metalduft, med hoftevrik af lakrids og rabarber, siden valser den sig hængende afsted med en lidt tynd fornemmelse i munden. Efter et par besynderlige pirouetter af rÃ¥t kød og røget laks tripper Glen U. til sidst afsted mod udgangen – mere mærkelig end egentlig charmerende... (81)

Jens: Min ældgamle Glenugie fra det yderste østlige højland er lidt af et mysterium. Når man stikker næsen i den sødlige duft med rabarber og lakrids kan man godt forberede sig på at blive overrasket. Det ene øjeblik smager den af blommer og let malt, det andet øjeblik toner den over i røget laks og råt kød. Et glimrende valg, hvis man trænger til at få motioneret smagsorganerne. (88)

Morten: Glen Ugie er en forunderlig trylledram, som dufter af tørrede figner og lakridsrod. Smagen havde en vandig hinde, som ligesom skulle tygges hul på, hvilket synes at have samme effekt som når Aladdin gnider på sin lampe. Så åbner Glen Ugie op for en forvandlingskugle af let bitter malt, der synes at forandre sig for hver slurk. Finishen er som at sutte på en frisk vindrue. En fantastisk oplevelse. (92)

Linkwood 15 år

Anders: Linkwood har en næse af behagelig malt, af nødder og chokolade. En regulær lille sødmetrold, der dog ikke har noget af den parfume, som Michael Jackson insisterer på. Den føles blød og smager syrligt, når den rammer ganen, og bolcheslikker sig i eftersmagen vej igennem svælget på en yderst rar facon. (83)

Jens: Linkwood er lidt af en kender-speysider. Ikke så kendt men vældig god, med toner af sød kage i duften, og en let spids mandelsmag... Den ligger hen over en solid skovlfuld malt i kernesmagen, som denne aften var dog lidt for markant tungtmaltet. (82)

Morten: Mit absolut nyeste whiskykøb, som kun var få timer gammelt ved smagningen. En whisky jeg havde læst meget godt om og bare måtte bare eje. Linkwood skuffede da heller ikke. med en spændende næse af mandler, malt og tørv. Smager syrligt i starten hvorefter den toner over i en kraftig maltet smag med let bitter finish. Dejlig frisk og klassisk whisky. (87)

Bladnoch 1986

Anders: Jeg fik i juli ’99 en Bladnoch i fødselsdagsgave af mine KWP-brødre, men det er først nu, at den kommer til officiel smagning. Og selvom jeg egentlig meget godt har kunnet lide den – hvilket har haft som konsekvens, at det pÃ¥ det nærmeste var de allersidste drÃ¥ber panelet smagte – sÃ¥ levede den ikke rigtig op til sit rygte iaften. Kun efterlod den uklare noter og dufte af græs og køligt træ-malt. (78)

Jens: Skotlands sydligste destilleri har jeg hidtil anset for lidt af en sommermalt, men ikke i aften. Bladnoch var mørk og tung i duften, med en forholdvis maltet kerne, uden der dog af den grund var dømt Herning korn og foderstof. En meget behagelig let-bællelig dram. (80)

Morten: En meget blandet whiskyoplevelse som har en næse af hvid Toblerone, tørret frugt og mug. Smagen er en bitter malt med en finish som brændt A4-ark. En mærkelig cocktail, som vil virke charmerende på en god dag, men det var det bare ikke i dag. God at bælle. (80)

Littlemill 8 år

Anders: Den lille mølle var lidt af en angrebsspiller: med sit grønt metalliske attak pÃ¥ ganen gjorde den en del væsen af sig, og fulgte op med krads malt, vÃ¥de tøjfibre og en undvigende smag af et eller andet, der skød henover ganen uden at lade sig genkende. Men igen en whisky, der pÃ¥ sin egen interessante facon var mere mærkelig end egentlig god. I hvert fald i aften – ellers holder jeg faktisk meget af den: sÃ¥dan er verden sÃ¥ foranderlig... (79)

Jens: Det her er en Grappa tænkte jeg og kunne ikke helt forstå det. Littlemill havde grangiveligt den beske rosinduft, som jeg gerne forlyster mig med som dessert på italienske restauranter. Og Littlemill er rimelig spøjs skulle jeg hilse og sige. Den er bitter, med en levertransklæg oliesmag, og den slutter med en finish i umodne ribs med et strejf af peber. Meget underlig men ikke helt elendig. (78)

Morten: Jeg synes altid det er spændende at smage på en lowlandwhisky, som jeg anser som et outsider distrikt. Littlemill dufter som at stikke næsen ned i en pakke med rosiner, som har stået lidt for længe. Smagen kan jeg bedst beskrive som mærkelig, bitter, meget bastant og en finish af umodne stikkelsbær. Ikke lige min kop te, hvis man da kan bruge sådan et udtryk om en whisky. (79)

Glenfarclas 105

Anders: Hold forsiden! Glenfarclas 105 gør comeback! Læs alt om det! Sådan nogenlunde var panelets overraskede reaktion på denne mørke hest i Smagning 8, der ved tidligere lejligheder ikke har gjort noget særligt væsen af sig, men denne aften ekcellerede i parfumeret træ, sherry, tyrkisk peber og stærk, lækker råstyrke. (88)

Jens: Endnu engang stillede Mortens underhund i kampen om titlen som bedste sherrylagrede speysider op til øretæver, med sit kiksede skruelåg og sin store klodsede literflaske. Og så smagte Glen-F ganske fortrinligt! Med den sædvanlige sherry-note, der gør resten af tonerne så svære at skelne, og så alligevel med en kraftig pebersmag svævende over det hele. Og der var da vist lidt græs i finishen. Simplthen god. (85)

Morten: Glenfarclas 105 overraskede virkelig positivt ved aftenens smagning. Jeg har ellers forbundet GlenF med finsprit, som fordamper hurtigt på tungen, men sådan skulle det ikke være. Næsen er som sherry og let medicin. Smagen er, ved den første kontakt med tungen, som at få et ordentligt skud peber, hvorefter lette toner af sherry og malt kommer frem og svømmer langsomt bort. En utrolig positiv oplevelse. (84)

Knockando 1985

Anders: Mærkelige dufte igen. Lageragurker, denne gang! Og på lignende vis er "sprød" og "tyk" de ord, der bedst beskriver følelsen af Knockando i min mund. Mørkt og kradst smagte den, og fulgte på sin korte tur mod maven op med syrligt-søde toner. Klassisk malt-smag, men uden større geschwung. (82)

Jens: Arhh Paris! Ja, det var altså der jeg købte den, denne mærkelige speysider fra Justerini & Brooks, der aftapper sin single malt i årgange. 1985-udgaven blev købt i et shoppi-supermarked for sølle 186 FF, og de er vist givet meget godt ud. Knockando smager af muggen mørk blomst, med en tyk mørk nøddet sødme, og så lidt blomst i finishen. En speciel speysider. (83)

Morten: Knockando er en lidt spøjs whisky, som dufter muggent, gammelt og lidt som sur mælk. Smagen er kedelig og mørk, uden de store udskejelser. En lidt kedelig whisky, der ikke efterlader smageren med nogen særlig oplevelse. (75)

Strathisla 12 år

Anders: Strathisla er et af mine seneste indkøb. Og et godt et, skulle jeg hilse og sige. På samme måde som Knockando er Strathisla generisk whisky-agtig, men den er mere funky og overbevisende end sin fætter K. Malt, malt og mere malt, men behageligt kølig og cremet, og sprittet på den gode måde i sin dejligt lange eftersmag. (85)

Jens: I en spøjs mørkegrøn flaske gemmer der sig en fin lille speysider. Med fine toner af lakrids, lyng og salt tilbyder Strathisla en fløjlsblød smøragtig sødme der vandrer let hen over ganen mod en medium finish i malt. En ener blandt speyside-whiskyer. (85)

Morten: Kaffe og whisky giver Irish coffee, men Strathisla klarer det hele selv. Der er nemlig klare toner af kaffebolche og medicin i næsen. Whiskyen glider godt i munden og smager som gamle æbler og bitter malt. En fin whisky til en aften foran pejsen i de lange vinteraftner. (82)

Brora 1982

Anders: Brormand var OK, men ogsÃ¥ lidt vag i det. Tørv og røg i antydninger, og en dejlig tør og blød fornemmelse i munden inden den syrligt røgede finish. Men meget mere var der ikke i Brora, Jens’ franske hÃ¥b, men det der ikke var der, var der nu pÃ¥ en ganske rar mÃ¥de... (82)

Jens: Der er røg og tørv i duften i den skarpe dram fra det først hedengangne Clynelish og siden hedengangne Brora der lukkede året efter denne aftapning i 1983. Det er dog ikke ren røg alt sammen, der er også en lækker toffee-sødme i bunden af smagen, der dog skæmmes let af bitre toner af bitter the, der lissom kommer og går. Men alt i alt en rigtig god barsk svend fra det nordlige Højland. (83)

Morten: Brora har en spændende medicinagtig næse, som er god at hænge lidt over. Der er tydelige elementer af røg i smagen, som hurtigt faider ud i en meget let finish. En udmærket og ukompliceret whisky. (82)


Smagning 8 in memoriam

Anders: For søren da, hvor havde jeg handlet whisky i ugen op til Smagning VIII. En Strathisla, en Littlemill og en Highland Park var det blevet til, i en ukarakteristisk smiden om mig med penge. Men ingen fortrydelser her. Selvom Littlemill fik smæk, så var Strathisla et rigtig godt køb, og under alle omstændigheder er begge to gode dramme. Highland Park var ikke til smagning, men blev simpelthen købt bare fordi jeg så godt kan li' den. Udover mine egne indkøb, så havde resten af panelet jo også leget bigspenders, og kan vi holde den høje købsfrekvens, ja, så må vi vel runde de hundrede flasker inden længe...mmmm.

Jens: Jeg kan godt mærke at det snart er vintertid og dermed whiskytid igen. Efter en stille sommer er jeg igen begyndt at stikke snablen dybt i whiskykabinettet derhjemme, og det er som om at sanserne er blevet skarpere, med kuldens tiltagen udenfor mine vinduer. Aftenens smagning var en stjernevandring i et meget jævnbyrdigt og afvekslende felt. Det var især et par nye Spey-whiskyer der varmede, men også Bowmore og Glenugie gjorde en fin figur. Aftenens smagning var ganske simpelt suveræn, for jeg følte det som om, at der var blevet skrabet et lag vat af mine smagsløg, og jeg begynder så småt at tro på en fremtid som alkoholiker igen.

Morten: Smagning otte var først og fremmest et orgie i nye smagsoplevelser til panelet, med hele syv nye mærker. Aftenens helt store positive overraskelse var dog en gammel kending, nemlig gode gamle GlenF. Glenfarclas 105 foldede sig virkelig ud og viste at den indeholder andet en høj alkoholprocent. Derudover var forvandlingskuglen Glen Ugie og den 21 år gamle Bowmore med til at højne standarden.


blog comments powered by Disqus