Smagning 24

På denne side:
Hos Jens 15/06-2012

Den tredje smagning i moderne KWP-tid foregik tæt op under sommeren. Aftalen var at medlemmerne skulle medbringe 2 almindelige whiskyer, og en hemmelig. Den hemmelige skulle være en whisky vi havde smagt før. Morten glemte det selvfølgelig, men Jens og Anders havde begge taget en KWP-klassiker med... begge to Laphoraig'er.

Ellers var feltet præget af en del obskure whiskyer. Alle tre Ryes var små sære flasker, og Jens havde en sær coffey-still destilleret Japaner fra Nikka med.

Blindsmagningerne var en stor succes, men det var lidt svært at sætte ratings på undervejs. Det skal vi lige have vænnet os til. Bemærkelsesværdigt var det at Laphroaigs klassiske 10 års cask strength ikke nåede højere end 87 i umiddelbar vurdering da den blev smagt blindt.

Anden blindsmagning var OGSÅ Laphroaig! Anders havde taget en 18 års aftapning med. Hør Morten og Jens vurdere den her.


Resultat af smagning

WhiskyRatingAndersJensMorten
Stauning Rye second opinion83838382
Goldrun Rye79818076
Bastard Straight Rye88848891
Nikka all malt77807972
Highland Park 199485858487
Macallan 10 år Cask Strength92929193

Smagsnoter

Anders var i mediehopla, med mikrofoner til interviews og sære specialobjektiver til at tage arty whiskybilleder med iPhonen

Stauning Rye second opinion

Anders: Klassisk ryet sæbeagtig snude, som straks får Jens til at nyse, med fin undertone af farin. Vindruekerneolie dukker op og nuancerer tingene. Lidt uintegreret i smagen, alkohol og rug i ubalance. Ikke dårlig, men skal nok helst ligge lidt længere i tønderne. Krydret og lun, med godt potentiale. (83)

Jens: Meget ung næse, med en ren og klar uintegreret alkohol. Men dufter egentlig meget godt. Lidt vindruekerne. Lidt dyb men ikke så ruget. Smagen er ikke så velstruktureret. Men dejlig med lidt maltbolche. Ikke så markant rug. Spritten tyder klart frem sådan lidt snapseagtig. Men den er meget gavmild. Rigtig lovende men stadig meget ung. (83)

Morten: Spændende rå næse med noter af marcipan og en nærmest parallelforskudt duft af sprit. Der kommer faktisk også noget brun farin i næsen. Meget rå og lidt sprittet i smagen men stadig i balance og med klassisk rugsødme. Overraskende god. Tegner meget lovende. (82)

Goldrun Rye

Anders: Virkelig mystisk urtehavenæse, med masser af citrus på backburner. Måske ikke så guldgraveragtig, mere klosteragtig? Det havegrønne får boost i smagen, hvor sødmen fra næsen ryger i baggrunden, til fordel for en knastør fornemmelse af at tygge på grønne grene og crunchy blade. En Gammel Dansk for guldgravere. (81)

Jens: Er det brygget på kaktus? Fandeme en mærkelig duft der stiger op af glasset på Goldrun Rye. Der er næsten lidt lavendel i en symfoni af mørke urtede udtryk. Smagen er til gengæld helt ovre i den anden bane. Superlækre anistoner. Virkelig urtet og næsten over i Arnbitter stilen. Crazy flagrende og ustruktureret. One of a kind. (80)

Morten: Anders hjembragte rye fra San Francisco har en virkelig spændende duft. Overraskende sød og meget grøn duft helt uden sprit med noter af grape. Leder tankerne hen på en urtemix og en gammel dansk. Smagen er meget tro mod duften. Havde det ikke været for farven og flasken havde jeg troet det var en bitter fem for en whisky. Bitterheden er ligesom at spise æblekerner. Lige lovlig mystisk til min smag. (76)

Bastard Straight Rye

Anders: Meget mere straight, og jeg må indrømme at jeg godt kunne blive snydt. Man skal stikke næsen lidt dybere for at fange ryen - men den er der, sæføli, ingen tvivl om det. Og så er der en lidt tør, næsten indtørret fornemmelse af træ og skov i næsen. Smager godt, sødlig og rar - men altså også lidt mere ligetil, og efter Goldrun nærmest anonym (men væsentligt mere drikbar). (84)

Jens: Farinet mørk sødme bølger snuden imøde. Det her lugter endelig som en ægte rye. Har den parfumerede kant der klart flager RYE! Smagen giver et direkte spark af RYE! Rye whisky der bare tilfredsstiller. Salon 39! I brygger en wicked RYE! (88)

Morten: God velafbalanceret snude. God og rund sødme uden af være vammel. Virkelig drikbar og byder ganen velkommen med en solid ristet rugbrød og sommervarm alkohol. En dram der kalder på glas nummer to allerede mens man drikker første glas. Mums. (91)

Morten koncentrerer sig og kæmper med at gætte den blinde dram. Ardbeg eller Laffe?

Nikka all malt

Anders: Der er støvet malt i næsen, og det dufter lidt af gammelt bibliotek. Og mystisk nok af smeltet supermarkedsis. Til gengæld er den meget anonym i smagen, dog med lidt chokolade bagerst. Smager som den klassiske blend, der ikke har ændret sig om 25 år. (80)

Jens: Maltwhisky med lidt puddersukker. Let sprittet. Okay EKSTREMT drikkelig. Smager fint. Men er ikke super interessant. Dejlig dog. Men ikke stor whiskykunst. Sådan en mere mellow version af Johnny Walker Black Label. Det er jo sådan set også okay. (79)

Morten: Noget afdæmpet og mild duft. Nok præget af at vi lige har været igennem en Laphroaig. Meget anonym i smagen, næsten som at stikke tungen ud af vinduet. Endda uden eftersmag. (72)

Highland Park 1994

Anders: Enten var der Laphroaig-rester i glasset, eller også har HP94 mere røg end vi er vant til. Til gengæld er der klassisk salt i næsen. Får mindelser om skinke på den velhængte spanske manér. Smagen er mere sød, mindre salt. Lidt mere anonym end jeg husker de gamle HPer. Hænger ikke så længe. (85)

Jens: Den der salte lyngagtige duft ligger stramt i midten af indtrykket på HP 94. Fine noter af noget tørret frugt. Smagen har megen sødme med en stram tør maltet struktur, med noget bærsødme på eftersmagen. Når den klinger ud kommer der lige sådan et let puff af hindbær. Et stykke fornuftigt whiskyhåndværk. (84)

Morten: Spændende havgus og salt i næsen kombineret med lidt abrikos. Jeg bliver mødt af en overraskende kraftig lakridssmag når den rammer tungen. Glider over i en lakrids is eftersmag i fin balance. En rigtig god dram. (87)

Macallan 10 år Cask Strength

Anders: Helt the-brun og rødlig i kuløren. Fantastisk farve. Den dufter af vin. Lidt skarp, måske, men det er jo også en CS... Fuck, den smager godt - helt springbangske sherryfade, som baldrer igennem på tøndestærke noter. Træ, malt, sukker, farin i skøn forening. Man bliver helt glad indeni. Men samtidig ærgerlig, fordi det er Mortens flaske og ikke éns egen... (92)

Jens: Dufter dejligt med intens sherry. Det er old school good stuff fra dengang whisky havde flavour fra Jerez. Smagen er intens og monsterkoncentreret med ædelt træ og vinøse toner, mens den intense alkohol fungerer som utrættelig indpisker. Jeg lægger mig fladt på maven. (91)

Morten: Den har en fantastisk indbydende farve som mørk rav. Dufter rundt og sødt af karamel og kanel. Smagen er en heftig forvandlingskugle af sherry og vanilje. Denne her whisky smager bare som en drøm. (93)


Smagning 24 in memoriam

Morten og Jens i højt humør efter smagning. Nu skudt med fiskeøjeobjektiv.

Anders: Hvis man var uvenlig ville man kalde dagens smagning en decideret rodebutik, men vi whiskydrikkere er jo positive af natur, og jeg vælger at klassificere Smagning 24 som et vildtvoksende, mangefacetteret eventyr. Dagens storyteller-oplevelse kom fra Stauning, som jeg har besøgt ovre ved Skjern. Dagens (milde) skuffelse var nok HP1994 - jeg har en stor plads i mit hjerte til HP, men den her var ikke så hot. Og dagens mystik kom fra de sære noter i Goldrun Rye. Men Smagning 24s absolutte højdepunkt var utvivlsomt Macallan 10-års Cask Strength, som var indbegrebet af alt det mørke, runde og ganske enkelt møglækre, som sherrylagrede whiskyer kan byde på.

Jens: Det var en noget blandet oplevelse. Whisky er sandelig blevet et vildtvoksende felt de sidste par år. Sidder lidt tilbage med en længsel efter noget mere klassisk. Jeg tror at vi snart skal holde en smagning udelukkende med whisky fra moderlandet (og her mener jeg ikke Jylland og Stauning). Blindsmagning af et par klassikere var rigtig sjovt. Det gør vi igen næste gang. Anders lavede et lille afslutningsinterview med mig her.

Morten: Sikken en aften. Vi begyndte med en rye tur som tog os fra Stauning destilleriet i Skjern til Anders Goldrun Rye. Kombineret med blindsmagning for at skærpe sanserne og så sluttet af med klassisk skotsk Highland Park og McCallan. Variation og overraskelser så det koldser.


blog comments powered by Disqus