Smagning 22

På denne side:
Hos Anders 18/02-2012

Det er jo et monumentalt blast from the past at snuppe smagning 22 her ti år efter smagning 21 - og hvilket blast!
KWP-medlemmerne fandt uden at blinke tilbage i den vante gænge, og der gik ikke mange øjeblikke fra de besøgende trådte ind af døren hos Anders til diskussionen gik på php-backend og oplining af dagens deltagende destillerier.
Efter en usædvanligt voksen intro-middag gik vi i kødet på de 9 medvirkende dramme, og selvom maskinparken var temmelig opgraderet - fra Palm Piloter og papirnoter til Macbooks og iPads - ja, så forsvandt de mellemliggende ti år som dug for solen da de første ravgyldne dråber ramte nosing-glasset og vi gik igang.
KWP LEVER!


Resultat af smagning

WhiskyRatingAndersJensMorten
Macallan 14 år - Port Finish74717676
Strathisla 12 år75748072
Glenlivet french oak reserve83828286
Glenlivet Archive 21 år83808386
Kilkerran WIP 384808588
Laphroaig Triple Wood80798080
Jim Beam Black80788280
Elijah Craig86858885
Bastard Straight Rye86828987

Smagsnoter

Anders i sort/hvid stikker næsen i den første dram.

Macallan 14 år - Port Finish

Anders: Det er i hvert fald ikke en Port Wood finish...var jeg lige ved at sige, med henvisning til et klassisk smagnings-faux pas. Men det ER portvinsfad der rammer næsen solidt fra første hug, og ikke umiddelbart så meget andet. Gad vide hvor mange af de 14 år som har været på port-træ? Mindre port og meget mere maltet byg i smagen. Lidt kedelig - eller bare straight up single malt, hvis man vil være venlig. (71)

Jens: Lidt tynd tud for en Macallan. Lidt sherry i kanten af duften. Men lidt svedsket duft afslører port wood finishen. Meget skarp på tungen med tungt træet malt. Lidt for sprittet til mig i dag. (76)

Morten: En rund duft af portvin og svesker møder ens næse når der duftes til denne dram. Overraskende mild nærmest anonym i samgen i forhold til næsen. Har en god balance og mild maltet smag. Som whiskyens svar på Corona. Lidt skuffende i forhold til mine forventninger. (76)

Strathisla 12 år

Anders: Kokos og tørret frugt i næsen. Lakridsrod. Støvet. Mystisk whiff af rødbede...? Lidt skarp i munden. En anelse tynd i smagen - ikke så meget guf som duften. Vinder ved lige at stå og afspritte lidt. Men drikbar dagligmalt til meget anstændig lufthavnspris. (74)

Jens: Første note i 10 år starter med en spændende næse med lidt noter af lakridsrod. Tørret frugt. Skøn mundfornemmelse med den der luksuriøse cremethed man finder i gode Speysides. Men en lidt uintegreret sprit skæmmer finishen. Måske hårdt at være første whisky på aftenen. Fornuftig dram til 200 for en liter! (80)

Morten: God duft af tørret frugt som abrikos og frisk kokos. Virker sprittet når den lige rammer ganen. Dette følges op af en lidt spids smag af fad, som gør at smagen er lidt ude af balance. Finish er for sprittet til min smag med en spændende eftersmag som at bide i en blyant. En OK dram til prisen, men ikke prangende. (72)

Morten må ha det ekstrastore glas fremme for at fornemme noterne.

Glenlivet french oak reserve

Anders: Det er vist første - og forhåbentlig også sidste - gang jeg dufter ost i en whisky. Heldigvis gik det hurtigt over, og så dukker der næsten sherrysødme op fra egefaddet. Ganske krydret på tungen, med pebersteak, har jeg næsten lyst til at sige, som supplement til den fortsatte sødme. Meget drikbar, må man sige... (82)

Jens: Flot klassisk spey-næse. Helt i balance og ren og skøn. Rimelig ligetil i munden. Fyldig og lidt pebret. Dejlig. Som man forventer det af en Glentlivet. Kun en let bitter syret kant forhindrer den i at være helt perfekt. (82)

Morten: Virkelig god og sød duft. Nærmest som frugt bolcher. Let og krydreret i smagen, som peber med gode toner af fad. Virkelig valafbalanceret og god dram, med en behagelig lang eftersmag. (86)

Glenlivet Archive 21 år

Anders: Damn, den dufter godt! Klar 85% chokolade i næsen. Fantastisk rødbrun kastaniefarve også, som den lokker der fra glasset. Den kan dog også godt snappe lidt, med en skarp sprittand fra dybet... Dejlig smag, men første hug meget overraskende domineret af Pinocchiokugler. Eftersmagen dog forholdsvis straight malt, med nuancer af tørret frugt. Leverer dog ikke alt det, som duften lover, desværre. (80)

Jens: Dufter rigtig skønt med undertoner af kakao. Lidt for maltet i centrum, med noget pebret og skarpt. Vandmelon og noget abrikos på eftersmagen. Ville mene at 21 års og håndudvalgte fade kunne ramme noget mere interessant. Ok, men ikke til prisen. (83)

Morten: De 21 år på fad fornægter sig ikke med en smuk rav farve i glasset. Den dufter som en skøn kombination af mørk chokolade og abrikos. Fin og afbalanceret maltsmag, som virker lidt anonym i forhold til duften. Eftersmagen er dejlig lang med noter af bitter mandel. Lidt skuffende at de 21 år ikke giver mere smag. (86)

Kilkerran WIP 3

Anders: Navnet lyder irsk, men duften er klart skotsk. Noter af tørv fornægter sig ikke, selvom vi altså ikke er i Islay-territorium. Meget mere tørv også i smagen end jeg huskede den - Kilkerran er jo en 40-års fødselsdagsgave som jeg har hygget med med de seneste måneder. Campeltownfolkene har dog ikke glemt bundsødmen, som supplerer de lidt kradse jordnoter fint. (80)

Jens: Tænker at den dufter meget ungt denne nye Campbeltowner. Dejlig med lidt medicin. Meget let jod. I smagen et pebret mix med let røgethed og noget melassesødme i dybet. Meget tynd i mundfornemmelsen og kunne godt trænge til lidt mere viskositet. Men kvalivare! Ingen tvivl om det. (85)

Morten: En klar duft af tørv og jod kæler for ens næse når den kommer over glasset. Det tegner lovende. Tørvesmagen kommer igen når whiskyen rammer ganen. Den bakkes op af fine røg noter og en god balance med lang eftersmag. Virkelig flot af så ung en whisky. (88)

Laphroaig Triple Wood

Anders: Yowza! Det er sgudda fuldstændig som igen at stå i den tilrøgede tørreovn på destilleriet, med sødmefuld og på samme tid rivende skarp tørve siddende i de gamle vægge. Jeg er naturligvis stærkt farvet af både Laffebesøg og gammel kærlighed til det kompromisløse Atlanterhavsprojekt, men jeg synes duften er dejlig, selvom den skæmmes en lille smule af metalspåner... Smagen ligger for en gangs skyld fuldstændig i forlængelse af duften, her er ingen svinkeærinder eller falsk reklame. Mangler dog helt klart sødmen og den afrundede allround-smag fra klassiske Laphroaig-versioner, og er mere en underholdende oplevelse end en drikkedram. (79)

Jens: Tungt røget, og faktisk også lidt krudtslamsduft. Helt metallisk. Ikke helt så maritim som sine broderwhiskyer. Lidt for lidt hav. Og lidt for meget fyrværkeri. Og smagen! Den er OGSÅ et fyrværkeri. Brændeknuder. Stenet. Jod i overmål. Virkelig underlige bitre olierede mundfornemmelser. Det er sådan her folk tror almindelig Laphroaig smager. Men jeg synes altså at de klassiske Laphroaiger er meget bedre integrerede og helstøbte. Det her er et crazy eksperiment. (80)

Morten: Du milde søulk. Anders specialindkøbte Laphroaig dufter som en kaskade af tørv, jod og metal. En heftig sag som at stikke hovedet i et kanonløb. Smagen er en lige så heftig ongang. En rigtig Laphroaig klassiker. Stærk jod smag med lidt røg i baggrunden. Fin balance og en eftersmag der efterlader en lidt bitterhed på tungen. Meget speciel uden at give topkarakter. (80)

Jim Beam Black

Anders: Nå, så er der gået sydstat i den. Totalt klassisk bourbon, med tobak og sukker i næsen. Totalt drikkevenlig, hvis man er til den slags, men jo ikke den mest sofistikerede af whiskeyer. Smagen er også ligetil og bolsjestangssød på den der lidt billige bourbonfacon, som min far sikkert ville elske at supplere med lidt cola. Men drikkes kan den sagtens, på en hverdagsaften med Stephen King på Kindlen eller Johnny Cash på anlægget. (78)

Jens: Sukker og tobak sagde Anders. Og det var jo spot on. I munden launcher den med en skæg kold fornemmmelse men basically mere af det samme. Lidt mere krydderi og blomsternoter. Meget sød. Men det kan jo også være rart en gang imellem. Fadlagringens bitterhed balancerer dog det hele fint. Ikke til den store fordybelse. (82)

Morten: Klassisk sød bourbon næse lige ud af landevejen. Jeg har svært ved at beskrive smagen som andet end meget klassisk og fin bourbon. Fin balance og lidt noter af friske blade i eftersmagen. Spændende og god dram. (80)

Elijah Craig

Anders: I min næse er Craig-fætteren langt mere nuanceret end Jim-drengen. Den er stadig sød, men snarere honning og eg end bolsje og majssirup. Jeg får billeder på nethinden af tønder ser hygger sig i en lagerhal under sydens sol, hvor Jim Beam i højere grad handlede om bluesbarer nær en holdeplads for tonstunge lastvognstog. Smagen fortsætter hvor duften slap. Elijah Craig er meget drikbar, men høster ikke point for kompleksitet eller overraskelse. (85)

Jens: Næsen - Når man luner den lidt er det en dejlig lille træforet hyggehytte der lokker indenfor med løfter om raceren bourbon. Næsten over i det rommede. Holy crap når man får den indenbords. Nej men altså. Her er der brændt karamel og lakridsrod og en ren ren centersmag af vanilje. Kun lidt bitterhed driller, men det balancerer også. Fuck det er godt. Godt købt af Funza! (88)

Morten: Fin duft af sød pibetobak og en lidt kold og nærmest metalisk duft kombineret med stemning af fad. De 12 år i tønden fornægter sig ikke. Bourbon sødmen er rundet godt af med en solid fad smag. Virkelig velafbalanceret. God dram. Uhmmm. (85)

Så bliver der rettet noter til. KWP var blevet omprogrammeret til dagens smagning. Det ti år gamle system var blevet nænsomt restaureret af Jens. Måske kommer der snart et redesign.

Bastard Straight Rye

Anders: Det første jeg kom til at tænke på var, at jeg da også snart skal til eftersyn hos min tandlæge. Mint og medicin i skøn forening med søde krydderurter fra klosterhaven. Den amerikanske arv fornægter sig ikke, men i kompleksitet måler Bastarden sig fint med skotske malts. Smagen er til gengæld lidt mindre billedfremkaldende, og dør lidt hurtigt på tungen. Jeg siger ikke, at den er kedelig, men lidt skuffende er det, efter duftens leg med næsen. (82)

Jens: Lidt svær at lokke næse ud af men alligevel fint underspillet interessant vaniljet og lidt roset duft med en bund af straight kernefrit rugbrød fra dengang far var dreng. Superkompleks smag. Noget brændt og mørkt balancerer med mælkesyre og mørk sirup. Tight snerpende bitterhed holder det hele i skak. Eftersmagen holder i lang tid med dejlig sandeltræet sødme. Mandedram. The right stuff. I like! (89)

Morten: Dufter som en blomstereng med dug og svage toner af rugbrød af den slags uden kerner. Smagen er solid og overraskende kraftig i forhold til næsen. Lidt medicinagtig kombineret med øllebrød og lidt grønne noter, som minder om persille. Imponerende lang eftersmag som man bare kan læse sig tilbage og nyde. Virkelig god dram. (87)


Smagning 22 in memoriam

Sikke en reunion! Glade drenge. 10 år ældre. Men stadig i stand til at ramme ratings for drammene med sildestimeagtig ensartethed.

Anders: Det var nemt at komme igang, men til gengæld lidt svært at få fundet det gamle rating-niveau, og der blev nok givet lidt hårde domme i begyndelsen. Men fantasifulde noter og kreative bedømmelser mere end udlignede for de strikse ratings efterhånden. Og så var det jo bare grundlæggende fantastisk at høvle sig igennem de medbragte 9 (ni) dejlige dramme, der favnede spændet fra straight-up malts til amerikaner-drøn fra sydstaterne. Yummy!

Jens: Hvor er det sindsygt at lave en smagning igen efter 10 års pause. Men det er en god fornemmelse at sidde her igen. Og sikke dejlige dramme. Især da vi kom ud af Speyside. Og mærkeligt at opleve suveræne Laffe slå en skævert. Denne gang blev der opdateret live på iPads mens vi smagte. Sidst havde vi palm pilots, og wifi havde vi blot hørt om! Men broderskabet lever. Per uisge beatha ad astra!

Morten: Hvor er det godt at få genoplivet KWP smagningerne igen. Synes vi kom godt fra start med et solidt felt af single malts fra Skotland kombineret med to spændende burbons og en straight rye. virkelig et bevis på hvor mangfoldig whiskyens verden er og at der er meget andet end single malt der er værd at smage på.


blog comments powered by Disqus