Smagning 21

På denne side:
Hos Morten 04/01-2001

Med næsten tre år på whiskybagen satte de efterhånden ret erfarne smagsdommere fra KWP sig til bordet. Og hvilket bord! Efter lang tids fokus på Skotske Single Malts, var der for første gang i en officiel KWP-smagning blevet lukket op for andre whiskytyper. Jens havde medbragt to Straight Ryes og en Blend! Anders havde en vaskeægte Bourbon med til bords. Det skulle vise sig at de nye typer var enddog meget konkurrencedygtige...

Ellers var der nyt på plakaten fra Springbank, idet Morten efter mange års spinken og sparen omsider tog sig sammen og fik købt sin første whisky til over tusind kroner.

Det var i anledningen af Juuls Vinhandels 75 års jubilæum at Morten havde fundet læderet frem. Kombinationen af nye single malts og helt nye whiskygenrer skulle vise sig at blive et hit. God fornøjelse med læsningen...


Resultat af smagning

WhiskyRatingAndersJensMorten
Ardbeg 1990 Juuls Jubilæumsmalt86888288
Wild Turkey Straight Rye84798587
Springbank 1989 Sherrywood Cask Strength83838283
Dalmore 12 år81807983
Highland Park 25 år88889087
Hirsch Straight Rye 13 år91899192
Johnnie Walker Black Label84858482
W. L. Weller Special Reserve Straight Bourbon87898687
Springbank 1966 Juuls Jubilæumsmalt85878287

Smagsnoter

Mortens første dram kommer på bordet, og smagningen er i gang!

Ardbeg 1990 Juuls Jubilæumsmalt

Anders: Jubilæums-aftapningen dufter af slukkede brændeknuder ved første snif. Efter lidt håndvarmning á la Murray kommer der mere tjære ind i billedet, men pejse-bunden fortsætter. Whiskyen er fyldig på tungen, men bliver hen imod enden lidt sprittet skarp. Fortsætter de klassiske Islay-takter, men uden at være rigtig overbevisende. (88)

Jens: Det er en flot hørm af brændeknude der stiger op af den lyse Ardbeg dram. Den er dog ikke så fyldig, kan man konstatere når man sætter læberne til glasset. Der er fine noter af sten, malt og pænt med tørv, men der mangler virkelig krop. I finishen slår en fin sødme igennem med toner af egetræ. God balance med bittersødt og tørv. En elegant men lidt afdæmpet Ardbeg. (82)

Morten: Jeg er glad for Ardbeg. Faktisk er jeg rigtig glad for Ardbeg og denne flaske skuffer heller ikke. Forholdsvis lys af udseende og har en god solid våd brændeknude i næsen kombineret med bej, tjærereb og røg. Smagen brænder godt i svælget og sparker dig i maven med en kombination ag tjære og sprit. Det lyder ubehageligt uden at være det. Har en god lang eftersmag, der dog skuffer lidt i forhold til forventningerne. (88)

Wild Turkey Straight Rye

Anders: For første – men bestemt ikke sidste - gang indkluderer KWP en ikke-malt-whisky i en af sine smagninger. Og den vilde kalkun møder panelet med hÃ¥ndsæbeduft, tandpastamint, kliniksterilitet(!), lidt tobak, og sÃ¥ til sidst nogle urter. Det fortsætter mystisk nok i smagen - skrap, varm, træagtig urte-tandpasta, hvis man kan forestille sig sÃ¥dan en ting. Meget tønde i finishen, mere behageligt. Mere sjælden end køn, synes jeg desværre, trods den OK afslutning. (79)

Jens: Rugwhiskyen fra Wild Turkey er en rigtig humørwhisky, og markant anderledes end skotsk single malt. Den korte lagringstid på rå tønder gør denne dram til et barsk charge med ild på tungen, peber og et svagt ekko af salami (?). Så snuser man lidt og finder let tobak, lidt kagesødme og fine grønne urter, og i finishen folder whiskyen sig ud med hardcore træ og en meget parfumeret og rugbrødsagtig dybde. En rigtig lumsk rugkalkun. (85)

Morten: Bare det faktum at Phillip Marlow gurglede hals i straight rye, gør at det er noget er hver mand med respekt for sig selv bør smage. Han bliver heller ikke skuffet hvis det er Wild Turkeys straight Rye, som er i glasset – kombineret med flere hÃ¥r pÃ¥ brystet for Rye whisky er kraftigt, men pÃ¥ en helt anden mÃ¥de end Islay whiskyer er det. Den dufter sæbeagtigt og sød med græs, hugget sukker eller kandis. Smager stærkt og brænder som bare fanden. NÃ¥r den stilner af, efterlades man med en græsagtig sødme. Finishen er lidt parfumeret og afdæmpet. (87)

Anders sætter næsen til Springbank og nyder den fine duft af rent sherryfad.

Springbank 1989 Sherrywood Cask Strength

Anders: Denne Springbank-aftapning har en meget smuk ravgylden kulør, og dertil en ejlig, sød sherryduft. Der er ogsÃ¥ noget chokolade/marcipan-sødt derinde, men ogsÃ¥ noget afbalancerende græsagtigt noget. Smagen er sød sherry igen - ikke noget kompliceret eller fancy, men lækkert i en mellemlang finish – desværre dog uden den store fylde. (83)

Jens: Anders' pebersvendegave returnerer med marcipan i den stærke cask-næse. Det er en fin sherrytone der ligger i smagen. Ikke noget af de der halvsure sherryfade, som desværre ødelægger mangen en god whisky. Ikke så kompleks, og den mangler også lidt krop, men den har en flot balance mellem bittert og sødt. Jeg vil dog stadig mene at Michael fra Juuls oversolgte den lidt, men sådan er der jo så meget... (82)

Morten: Dufter af marcipan samtidig med at sherryfadet heller ikke fornægter sig. Ellers en smule flad karakter i duften. Smagen rummer gode toner af sherry, men den er lidt for spinkel. Eftersmagen er til gengæld dejlig lang og behagelig. Ikke så ringe på en torsdag. (83)

Dalmore 12 år

Anders: Dalmore er også ny i smagning. Den lægger ud med at være lidt sur i næsen, men bliver heldigvis snart mere medgørlig. Maltet, sødlig, men også lidt frisk i det. Ikke så speciel, eller også er jeg bare mere forkølet end jeg troede. Smagen er klart mere distinkt, selvom jeg har svært ved at præcisere noten - er det sød the? Farin? Noget sur-sødt i fin balance, i hvert fald. Dalmore afslutter med en rimelig finish. (80)

Jens: Dalmore var en markant anderledes skotte. Med te og varm læder i næsen havde den mørke dram feltets flotteste boquet. Dalmore er primært præget af en malt kerne med syrlige og mørke søde toner. Der er en flot balance, men ikke overvældende meget finish. (79)

Morten: Aftenens KWP fælleswhisky har været under overvejelse næsten lige siden vi begyndte. Hvorfor Dalmore ikke er kommet med på smagningerne før er ikke til at sige. Men det er på tide, for det er en fin whisky. Dalmore dufter friskt og rummer en flot sødme. Er meget velafbalanceret og harmonisk i smagen. Finishen er kort uden at det gør noget. Dalmore er en fantastisk hverdags whisky, som altid kan tages frem og nydes som den klassiske maltwhisky den er. (83)

Et lille trick. For at få ekstra aroma varmes whiskyen i hånden, mens man holder hånden over glasset. Når whiskyen er kropsvarm, skal man lige lade de værste dampe stige op, og så sætter man næsen til og snuser. Meget bedre end at pladre vand i!

Highland Park 25 år

Anders: Min 25 år gamle HP i fancy sort træ-kasse er et af mine kæreste ejer. Destilleriet leverer suveræne dramme med god value-for-money i sin 12-års udgave, og selvom denne version har været betragteligt dyrere, så er den bestemt et godt køb. I aften med en anelse rosin i næsen og ellers en sød, håndvarmet honningduft. Stærk, men lækker, og god og fed i det. Den smager simpelthen godt. (88)

Jens: Selv om Anders' dyrt indkøbte 25 års HP ikke er min yndlingsvariant fra Orkney-destilleriet, kan jeg rolig afsløre at også som 25 årig er Highland Park fremragende. Der er en fin figenduft og lidt parafin og tobak i dampene fra glasset. Og så rammes man af den fantastiske fylde og dens utrolige dybe sødme. Det er, hvad jeg vil kalde for dybhavssødme, der stiger opefter for at runde af i den modne whisky's karakteristiske bitterhed, der som et kærlighedspant er efterladt af egetræet... whiskyens første elsker. (90)

Morten: NÃ¥r man ser Anders’ Highland Park 25 Ã¥rs fatter man ikke at destilleriet er gÃ¥et væk fra den buttede flaske med den store prop. For den giver whiskyen karakter. Duften overrasker med diesel, røg og ja.... figenpÃ¥læg. Fyldig og rund sødme med den fin balance. Finishen er meget maltet. Næsten som øllebrød. Tak! Highland Park! (87)

Hirsch Straight Rye 13 år

Anders: Der er mere træ up front end i Wild Turkey, men der er også noget bolscheagtigt i denne Hirsch, der må have ligget og hygget sig i en god, sød tønde. Sødmen fortsætter behageligt i smagen, men en anelse salt som kontrast. På tungen afslører denne rye sig som en lækkert fed og kraftig dram, der smager fortrinligt! Noget vingummi og friskbagt rugbrød dukker pludseligt op og tilfører en sprælsk afslutning... (89)

Jens: Det her er fabelagtig whisky. Utrolig mørk og lækker ser den ud, når man har skænket fra flasken med det sorte laksegl. Og her fornemmer man rigtig hvilken tyngde rugkerner kan give en dram. Næsen er enorm med vanilje, tobak, kage og en skarp ruglugt. Smagen er utrolig fyldig, nærmest præget af fedme, og igen med en klar klang af rug. Finish er der rigeligt af. Rugwhisky bør man have mindst en flaske af i samlingen, og ikke kun til at lave Manhattan-cocktails af, som min demente kollega Dennis hævder. (91)

Morten: De kan noget særligt de der Rye whiskyer og Hirsh er ekstra speciel med en flot designet flaske og en fedt laksegl. Detaljer vil nogen måske mene, men det giver noget ekstra. Hirsh dufter af sød vanilje, lakridsrod og ahornsirup. Meget velafbalanceret og lækker med en parfumeagtig sødme, som bare holder. Denne Rye whisky skal smages!!!! Især af folk som påstår at de ikke vil drikke andet end single malt. (92)

Johnnie Walker Black Label

Anders: Det er virkelig blevet en afvekslende smagning – fra malt-whiskyer over rye og bourbon til blendede. Og netop den blendede – yuppie-klassikkeren Johnny Fodslag er en behagelig overraskelse. Den dufter rigtig godt af pibetobak som giver én lyst til at drikke. Dertil kommer sÃ¥ toner af sød chokolade oveni. Smagen er desværre mere ligetil - god, men næsten anonym maltet. (85)

Jens: Lidt firserretro og spionagtigt sådan at tage en flaske Black Label med, men jeg havde en voldsom trang til at teste en blend af i et KWP-felt - og til 145 kroner for en halvflaske var udgiften jo til at overse. Jeg må sige at jeg er lidt i chok. Black Label er en whisky i ufattelig helstøbt balance. Og så smager den rent faktisk af noget. Med gul Capstan i næsen brillerer Sorte Johnnie med en meget straight og tør og elegant smagsudvikling, der klinger fint med let brun farin. Fremragende! En whiskysnob er rystet i sin grundvold. (84)

Morten: Tænk en gang. En KWP med en Johnny Fodslag i feltet. Faktisk har jeg glædet mig meget til at gensmage den, for det er noget siden sidst og den står for mig som en af de bedste blends der kan købes på markedet og det er jo ikke så ringe, når den kan fås næsten over alt. Dufter af chokolade med en snært af vanilje. Er utrolig velafbalanceret og klassisk maltet i sin smag. Johnny, du skuffer heller ikke denne gang, godt at vide at du ligesom gamle venner altid er en man kan vende tilbage til... (82)

Anders viser stolt sin nyeste whisky-erhvervelse frem. W. L. Weller. Kun 7 år og så meget stil. Ikke sært Anders smiler så selvtilfreds.

W. L. Weller Special Reserve Straight Bourbon

Anders: Jeg ved ikke rigtig, hvad det er præcis den dufter af, men den dufter dejligt. Bourbonagtigt, simpelthen. Den smager ogsÃ¥ lækkert, sødt, varmt og mørkt – præcis som vi kan li’ det. Utroligt nÃ¥r man tænker pÃ¥, at destillatet bare er smidt pÃ¥ et rÃ¥t fad... Finishen dør mÃ¥ske lidt hurtigt, men ellers er dette nyindkøb en god oplevelse – der da ogsÃ¥ allerede har varmet mangen en vinteraften i det Anders’ske hjem... (89)

Jens: Uha denne her drak jeg rigtig meget af da smagningen var forbi. En sublim bourbon. Dejlig lys og sød med en fantastisk smag af vanilje og andet godt fra opholdet i den amerikanske eg. I øvrigt en utrolig flot flaske. Man føler sig som en ægte amerikansk gentleman når man skænker sig en W. L. Weller. (86)

Morten: Hvem havde troet at KWP på sin tre års fødselsdag skulle have en Bourbon med i feltet??? Ikke desto mindre er det tilfældet og det er bestemt ikke nogen dårlig ide. Næsen på denne whisky har en honningfyldt sødme, som er meget klassisk for Bourbon whiskyer. Er lidt skarp på tungen men folder sig derefter ud i en flot og velafbalanceret sødme. Forholdsvis kort finish, men hvad søren, der er jo mere i flasken. (87)

Springbank 1966 Juuls Jubilæumsmalt

Anders: Den eksorbitant prissatte Springbank-særaftapning var Mortens bud pÃ¥ overskridelsen af 1000-kroners-grænsen. Et modigt køb. Drammen ligner the, der har trukket for længe – er næsten skræmmende mørk. I bÃ¥de næse og pÃ¥ ganen er der masser af træ, naturligvis, og den har mÃ¥ske ogsÃ¥ lige ligget 5 Ã¥r for længe i en tønde. Men ellers er den faktisk hyggelig nok, smager godt, men for tyndt og for ensidigt, mÃ¥ske. (87)

Jens: Med fare for aldrig at kunne sætte mine fødder i Juuls Vinhandel igen, vil jeg kort konstatere, at de har været utrolig uheldige med deres valg af jubilæumsflasker. Denne her Springbank-olding er ikke totalt ueffen, men til 1400 bananer skuffer den fælt. Men okay... jeg kan ikke sige at jeg er overrasket. Efter man ikke kan få 12 års og 21 års mere er det gået voldsomt ned af bakke for Springbank. Dagens tip: Hvis du vil drikke whisky fra Springbank, så drik Longrow! (82)

Morten: Jeg må erkende at jeg i forhold til de indledende lovprisninger fra andre whiskyentusiaster som jeg mødte i kælderen hos Juuls kombineret med den flotte pris er en kende skuffet over den ellers udmærkede 34 års specialaftapning fra Springbank. Den er knaldende flot at se på, med dens dybt rav mørke farve og den dufter dejlig rundt af sherry. Sherryen trænger også tydeligt igennem i smag og finish, hvilket er naturligt i forhold til de 34 år i sherrytønden. Alligevel har jeg det lidt som at have købt en Jaguar og først på motorvejen opdager at motoren larmer lidt for meget og må sende vognen til service efter 14 dage... (87)


Smagning 21 in memoriam

Det gik jo forrygende! Over alt forventning. Morten ser glad ud.

Anders: Det er jo ikke hver dag, at KWP fejrer panelets 3 Ã¥rs jubilæum, og derfor skulle der selvfølgelig gøres noget særligt ud af Smagning 21. Og med lidt ekstra dramme i feltet og inklusion af bÃ¥de blendede, rye-whiskey og bourbon blev det da ogsÃ¥ en tour de force i uisge beatha’s forunderlige verden. Vi blev naturligvis storslÃ¥et overrislede, for sÃ¥dan et glimrende felt skal jo ikke bare besøges en enkelt gang i løbet af aftenen – sÃ¥ da først bedømmelsen var foretaget, greb medlemmer straks efter de flasker, der i særlig grad kaldte pÃ¥ et nyt besøg. For mit eget vedkommende især den blendede Johnny-dreng og bourbonen Hirsch – to af de spændende nye tilføjelser til den samlede beholdning. KWP pÃ¥ vej mod nye horisonter!

Jens: Efter 3 års intens KWP-dyrkelse af skotsk single malt er det forunderligt at gå på jagt efter smagsoplevelser i Bourbon og Straight Rye, for slet ikke at tale om Blends. Og hvor vidunderligt så at gensmage single malt for at genopdage kvaliteter, som var blevet for selvfølgelige, så tungen ikke mere registrerede dem. Specielt er jeg grundigt fornøjet over at opdage kvaliteter i blended whisky. I fremtiden vil jeg nikke forstående når nyslåede single malt fanatikere hetzer blends, men inderst inde vil jeg tænke "stakkels tosse - du forveksler romantik med kvalitet." Man kan gå nok så meget i kilt og lægge sit destilleri i en idyllerisk Glen på en lille gård med små pot stills og gulvmalte op og ned af vægge og tørveryge med håndskåren tørv fra en keltisk offermose. Det afgørende er hvad din dram smager af. KWP har smidt skyklapperne og kigger nu på en udvidet whiskyhorisont!

Morten: SÃ¥ skete det!!! KWP er blevet voksne pÃ¥ sin tre Ã¥rs fødselsdag og hvilken forløsning. Her har vi i tre Ã¥r til tider religiøst undgÃ¥et andet end singlemalt fra Skotland og nu indeholder et felt bÃ¥de malt, blend, Rye og Bourbon og havde en straight rye som vinder - Hvad skal det ikke ende med? Konklusionen er alligevel klar. Ved at udvide sin horisont til hele verdens whiskyer med malt, bourbon, rye, grain og blends konfronteres man med mange og nye smagsnuancer, der Ã¥bner smagsoplevelsen og giver nye indgangsvinkler og oplevelser i forhold til whiskyer du ellers mente at kende godt. Er der nogen som kan sige nej til det? Der er kun en ting tilbage at sige – Whiskyen vandt.


blog comments powered by Disqus