Smagning 16

På denne side:
Hos Jens 11/05-2001

Jenses Whiskysamling

Det var på Frederiksberg. Det var i maj. Og al den whisky vi drak tilhørte Jens, der i et altruistisk øjeblik havde fået den tanke, at det kunne da være spændende, at få ratet udvalgte whiskyer fra én whisky-samling. "God ide", sagde Morten og Anders, "lad os starte med din."

Whiskyerne i aften var primært udvalgt af Jens selv, med henblik på at afspejle samlingen bedst muligt. Der var masser af gamle bekendte. Longrow 10 år, Macallan 1981 og Ardbeg 1975. Nu var det op til de hårde panelmedlemmer at fælde deres dom.


Resultat af smagning

WhiskyRatingAndersJensMorten
Talisker 10 år83808486
Bowmore 12 år86848688
Lagavulin 1980 Double Matured80808080
Ardbeg 197587858987
Balvenie DoubleWood86859083
Longrow 10 år87839088
Macallan 1981 (18 år)90909189
Glenfiddich Solera 15 år85858585
Lochranza 1996 - Isle of Arran84818686

Smagsnoter

Jens kridter palmen til en smagningsomgang i egen samling. Hvordan skal det hele ende...

Talisker 10 år

Anders: Gode gamle Talisker er lidt af en lurendrejer - nogle gange er den fortræffelig, andre gange lidt småkedelig. I aften har den brændeknuder i duften, men også noget frugtagtigt, og et lille whiff af noget medicinsk. Og så river den godt i halsen denne gang, synes jeg, hvad i alverden er den af, Talisker? Og så er den lidt endimensionel iaften... (80)

Jens: Talisker synger på sidste vers i min samling. Kun en lille slat er der tilbage. Men sikke den kan synge denne kraftige pebersvend fra Skye. Der er en god dybde af kulrøg og salt, og med lidt vand i afslører Talisker en fin finish af frugtthe. Mmmmm. (84)

Morten: Næse: Dagens pollental - birk 700. Dejlig stabil smag af røg, frisk frugtagtig finish. Stadig som at stå ved et slukket spejderbål. Så selvom Talisker så absolut vinder ved et nærmere bekendtskab, er det stadig røgen der dominerer. (86)

Bowmore 12 år

Anders: Bowmore dufter som den plejer af den der medicinske frugtige ting, den har kørende, som vi holder så meget af. Den smager til gengæld mystisk nok også af papir idag! Morten snakker om blyanter, og jeg kan faktisk godt følge det med grafit og træ i en skønsom blanding. Sært, men godt af aldrig kedelige Bowmore. (84)

Jens: Den sidste smagning for min Bowmore 12 års der første gang entrerede KWP-arenaen tilbage i KWP II. Nu er min Bowmore 12 tom. Og du siger farvel med maner min ven. Altid er du parat med nye sider af dig selv. I aften er det nellikker og kanel og kardemomme der overrasker. Du smager lidt af blyantssmulder og frem for alt er du frisk og meget let i aften. (86)

Morten: Alene synet af den flotte klare flaske, er en oplevelse i sig selv hos Bowmore 12 Ã¥rs. Smagen leder mig hen pÃ¥ den gang jeg i 2. klasse sad i timerne og gnaskede pÃ¥ en gammel blyant – en finurlig kombination af træ, lak og grafit, som jeg ikke vil anbefale at nogle prøver hjemme. En altid god dram, som ikke havde det medicinskab jeg ellers forbinder med Bowmore. (88)

Lagavulin 1980 Double Matured

Anders: Den har altid været lidt af en sær størrelse, denne dobbeltmodnede Laga-fætter. Idag er den mørk i duften som en Highland Park, men også frugtagtig, og den bliver toppet af med cedertræ et sted. Og det er jo ganske fint, men alt i alt burde Lagavulin nok bare have holdt sig til sin enkelte gode gamle tønde istedet for at sminke sig op med lånte brædder. (80)

Jens: Den er god kraftig i næsen i aften. Jeg lugter marcipan, cigaræsker og lidt blommer. Men smagen i denne mørke Lagavulin Double Wood er mest meget tør og let bitter med meget fadsmag. Ikke så godt. Den er lidt af en joker denne double-laga. Af og til sublim. Af og til ret ligetil, som i aften (80)

Morten: Lagavulin er bestemt en fin whisky, men bliver ikke specielt meget bedre af at komme en ekstra gang på fad. Den ekstra lagring er dog ikke til at tage fejl af, for der er godt med træ i smagen. Men der er ikke rigtig så meget spræl i den. Godt forsøgt, men ikke godt nok. (80)

Morten gemmer sig bag flaskerne og funderer over whiskynoter i ro og mag.

Ardbeg 1975

Anders: Ardbørge leverer en temmelig kompleks duft i aften. Noget slik, måske lakrids, og så noget andet der gør sit bedste for at unddrage sig nærmere karakteristik. Smagen minder mig om de der små røde fluortabletter man tyggede hos tandlægen som barn! Og så er der også mint, træ og timian dybt nede i noterne. En dejligt vildtvoksende dram, denne gamle dreng. (85)

Jens: Helt klart en af mine yndlingsflasker! I aften er 1975 Ardbeg let sådan svampet i det. Den har en fin let røg med mos og trækul og i smagen ligger sådan en let syrlig hvidvin. Altid en favorit hos denne gane. (89)

Morten: Ardbeg har altid været en af mine favorit destillerier og årgang 1975 er bestemt et bekendtskab værd. Masser af den klassiske Ardbeg stemning med træ, jod og tjære. Så er der også den med fluorskylning, som Jens nævnede. Det er rigtigt hvis du lukker øjnene, så står du der med det lille glas i hånden og ser på tandlægen mens du gurgler løs. (87)

Balvenie DoubleWood

Anders: Min næse bliver mødt med søde toner af chokolade fra Balvenie, der i aften er rigtigt god i duften, faktisk. Rosiner er der også et sted, og bagefter følger Speysideren op med en god smag af sødme, varme og mørk fyldighed. Ikke så meget ballade fra Balle-damen, men hygge hele vejen ned i maven. (85)

Jens: Jeg er vandt til karamelsmagen i Glenfiddich's lillebrordestilleri Balvenie. Og den er jeg glad for. Men karry? Besynderligt, men den var der! Og så var der rosenvand og cedertræ. Balvenie Doublewood er altid en fornøjelse at drikke. (90)

Morten: Tankerne ledes hen på en stor pakke med Fazer Mint chokolade, når jeg sætter snudeskaftet hen over denne whisky. En spændende indgangsbøn til en noget tam oplevelse ved denne smagning. I aften havde jeg næsten foretrukket chokoladen. (83)

Longrow 10 år

Anders: Longrow dufter som en blanding af Talisker, Bowmore og Caol Ila med brændt bål, medicin og røg. Smagen følger efter i samme stil - det er som altid svært at forestille sig, at den har nogetsomhelst at gøre med Springbank. Den er lidt stærkere end de forrige dramme denne gang, og i virkeligheden synes jeg, at den er mere kraftig end køn i aften... (83)

Jens: Den her er jeg altid ked af at have med til smagning, for jeg elsker den så højt, og jeg synes aldrig de andre giver den løn som fortjent. Longrow er de fine nuancer af gårsdagens bålfest der stadig hænger i tøjet, og en kraftig salt og sødme, der åbner op for en endnu kraftigere tjærerøg der varer ved. Og fatter de andre så det? Nej! (90)

Morten: Det er mig altid en gåde hvordan Springbank med sine ellers runde og velafbalancerede whiskyer, er i stand til at brygge en kraftig satan, som Longrow. Men faktum er at det kan de og de gør det sublimt. Smager som trækul og det er ikke så ringe endda. Jeg er sikker på at bålene ved den årlige KFUK sommerlejer dufter som Longrow. Så tag roligt med på næste sommerlejer. (88)

Tænksom og følsom. KWP's mest kritiske gane, Anders, ligger gerne 2 point under Jens og Morten i gennemsnit.

Macallan 1981 (18 år)

Anders: Ja, sherry er der jo i Macallan, det kan den ikke løbe fra...men det er også helt i orden med mig. Og med al den sødme og mørke dejlighed Macallan udviser i aften, er det heldigt at det er en 18-års udgave vi har med at gøre - ellers ville det bare blive kriminelt. (90)

Jens: Det her er en perle! Macallan 1981 er fuld af machismo med en dyb sherrytyngde og godt med fadtræ til at ætse tungen. Det er forrygende. Den er kraftig med tobak og finishen klinger på nødder. Den bedste Macallan jeg endnu har smagt. (91)

Morten: Hvis der skal krones en konge af Speyside, så må det blive Macallan. For det er virkelig kræs, der kommer fra tønderne hos Macallan. Næse er en fin kombination af karamel og overmodne blommer. Smagen har en god garvesyre i finishen. (89)

Glenfiddich Solera 15 år

Anders: Solera'en har jo det imod sig, at den lyder som en prisbillig familebil i Skoda-klassen. Som whisky er den dog frisk men også lidt spids i det, med noter af malt og græs. Smagen er meget maltet, men ogå blødere og mere behagelig. Solera har en klar smag af lyse rosiner, der minder mig om de glade dage ved køkkenbordet da jeg var lille. Desværre slutter Solera lidt vel hurtigt, og det sætter så en stopper for yderligere barndomsminder. (85)

Jens: Det her er en rigtig hyggetrold. Når jeg bare skal slappe af med en dram, så vælger min hånd tit at falde på Solera's karakteristiske flaske. Den er bare så drikkelig med lys chokolade og let træ, at det er en fornøjelse. (85)

Morten: Hvor er det rart at smage en whisky fra Glenfidich med tyngde. Her er mulighed for at få julen til at vare lige til påske, for der er noget marcipan i smagen, som ikke er til at tage fejl af. (85)

Lochranza 1996 - Isle of Arran

Anders: Lufthansa lægger ud med græs i duften, og følger op med lidt bøgeskov i maj, hvilket jo er ganske passende. Smagen er mere kompleks og mere sød i det, og dukker den der mystiske melonvingummi op, som vi også havde sidst. Sidste gang blev jeg så overrumplet af Lochranza, at jeg smed lidt ekstra point efter den - men idag er den mest mærkelig. (81)

Jens: Sidste gang havde Lochranza lidt af en chok-entre på KWP-scenen. Men glorien er allerede falmet lidt. Den ungdommelige dram har det svært i dette meget rutinerede selskab. Alligevel hænger Lochranza godt ved med den karakteristisk paprika og melonvingummi med peber. Jeg glæder mig til at smage en rutineret whisky fra dette destilleri! (86)

Morten: En sprælsk fætter, som nok skal få Isle of Arran banket godt og solidt ind på whiskykortet. Den unge whisky har endnu ikke fundet sin stil i tønderne og rummer både en duft af melonvingummi og sødme i smagen. Jeg bliver ledt hen på tankerne af Mikado, som kunne købes i alle regnbuens farver i Brugsen da jeg gik i folkeskolen. (86)


Smagning 16 in memoriam

Nå... det gik da vist meget godt. Jens er glad og tilfreds med aftenens forløb.

Anders: Det er søreme blevet så sommeragtigt, at vi kan varme op til Smagning 16 ved at sidde ude i gården i det sidste solskin og nippe til den aftensmad af italiensk brød og pålæg, som efterhånden er blevet fast tradition. Det er mættende og velsmagende, men uden at stresse smagsløgene unødigt. Selve smagningen forløber uden de store armbevægelser. Der er ikke rigtig nogle vilde oplevelser denne aften, selvom der da slipper et par helt habile whiskyer ned i halsen. Smagningen tjener måske først og fremmest til at bekræfte, at selvom mærkelige dramme og bizarre indslag da bestemt har deres underholdningsværdi, så er det de solide, velsmagende klassikere, der i sidste ende løber med guldet.

Jens: Av! Det var lidt hårdt at invitere drengene på smagning bestående udelukkende af egne flasker. Jeg kan også godt se at jeg har ratet pænt højere end gennemsnittet. Men sådan er det jo nok. De whiskyer man går tygger i på hjemmebane vil man være bedre tunet til at nyde nuancerne i. Det kan til tider være lidt svært med whiskyer man først lige har fået skænket. Her på det sidste har jeg brugt meget tid på at skære ned på antallet af flasker og finde de rigtige whiskyer til samlingen derhjemme. Det har betydet at der er blevet skænket en del whisky til velgørende formål på det sidste. Nu er det blot Glenkinchie og Laphroaig 10 års der skal tømmes. Så har jeg en samling, som jeg vil være stolt af.

Morten: Ideen om at teste whiskyer fra et enkelt KWP medlem har været en succes. For hvem kan stå for fristelsen til at tilbringe en hel aften hvor man skal drikke og vurdere en anden mands whisky? Samtidig kan vi undgå eventuel mistanke om at vi vurderer egne whiskyer højest. Selve smagningen var med et virkeligt tungt felt af spændende og gode whiskyer og jeg blev personligt overrasket over at Macallan endte som aftenens klare vinder, selvom det absolut ikke var ufortjent. Jeg glæder mig til at vi skal over til Anders!


blog comments powered by Disqus