Smagning 15

På denne side:
Hos Anders 17/03-2001

Det er søreme kommet gang i det igen, her i KWP. Efter lidt slumpe-agtig misrøgt af smagningstraditionen har Panelet afholdt to smagninger her i februar og marts.

Denne smagning blev en tilbagevenden til den gode gamle model, hvor vi mødes hjemme hos ét af medlemmerne, efter den spændende eskursion ud i verden sidste gang.

Men det var bestemt også helt i orden. Man skal ikke fornægte traditionsværdien, og så er det trods alt nemmere at koncentrere sig om at nyde whiskyen, når man sidder i god ro og mag ved spisebordet...

Læs alt om det her - god fornøjelse.


Resultat af smagning

WhiskyRatingAndersJensMorten
St. Magdalene 198177757580
Glen Scotia 14 år81807985
Glen Albyn 197383818087
Springbank 15 år82858080
Cardhu 12 år81797984
Highland Park 18 år89888991
Lochranza 1996 - Isle of Arran87859085
Talisker 10 år88869087
Laphroaig 10 år Cask89899188

Smagsnoter

Jens gemmer sig bag flaskerne, men kan ikke skjule sin begejstring...

St. Magdalene 1981

Anders: Lowlandtøsen har chokolade i duften, men også noget grønt og græsagtigt. Hun er meget blød på tungen, men følger op med en ret skarp afslutning, som en rigtig kvinde. Hun følger med et spritbrus fra ganen når man synker, men føles ellers som lidt som en tør, lunken champagne. Hun giver ikke så meget, men er egentlig heller ikke dårlig. Bare sådan lidt anonym, synes jeg. (75)

Jens: Jeg synes ikke rigtig at lowland-whiskyer siger mig noget for tiden. Måske fordi det er vinter. Jeg håber det bliver bedre til sommer. St. Magdalene lagde ellers interessant ud med en god champagne-tørhed. Men derefter var det halmen der dominerede. Kun et lille whif af Cashew-nød pirrede i eftersmagen. (75)

Morten: St. Magdalene er en meget klassisk lowland whisky med en mild næse af græs og chokolade, som er ganske lokkende. Smagen er tør og meget ligetil. Overordnet smager den ikke af så meget og selvom den er behagelig at drikke er f.eks. Rosebank en klasse bedre. (80)

Glen Scotia 14 år

Anders: Glen Scotia ligger dejligt oliet i glasset, og er tyk og lækker at se på. Sød i duften med karamel og abrikos på grænsen af det tilladelige. Måske er der endda et lille whiff af vanille? I munden føles Campeltown-lillesøsteren som eftersmagen af en fyldt chokolade, kombineret med en salthed og måske oven i købet lidt peber. Egentlig ikke så tosset. (80)

Jens: Det er en muggen fætter der klukker rundt i mit glas. Der er også sådan lidt støv over Glen Scotia. Destilleriet er ellers lige begyndt at brygge igen og hurra for det. Glen Scotia er med sin lette aromatiske østershattesmag, og den varme chili og saltede eftersmag et fint bekendtskab. (79)

Morten: Man mødes af en tung sødme af hengemte æbler, når man sætter snudeskaftet hen over et glas med Glen Scotia og det er ikke så tosset endda. Smagen er mandel og marcipanagtig med salt i finishen. Hvis Anton Berg bare smagte som denne whisky. (85)

Glen Albyn 1973

Anders: Den gamle Albyl-fætter er både krydret og støvet i smagen, og har i det hele taget et kompeksitetsniveau betragteligt over de foregående. Den har en snert af noget medicinsk, men det kan være det bare er Albyl-navnet, der suggestivt snyder min tunge. Til gengæld er der ingen tvivl om, at smagen skriger maaaaalt før den slutter sødt og godt. (81)

Jens: Det startede sgu egentlig meget godt, der var lovende dufte og små drilske toner over hele linien. Men men men, så pludselig trampede en massiv maltflodhest igennem smagsbilledet på den mest brutale og ucharmerende måde. Og da røgen lagde sig var der kun lidt sødme tilbage. Temmelig rodet synes jeg, men ikke helt ueffen. (80)

Morten: Jeg har altid synes at der var noget særligt ved Glen Albyn og det er ikke kun fordi at den normalt står og hygger sig oven på mit køleskab. Nej Glen Albyn er altid god for en overraskelse i smagen. Ved denne smagning stod den på tjære til at begynde med, som blev rundet af med god lakrids - hvabehar. (87)

Springbank 15 år

Anders: Efter vinterens Springbank-tragedie, hvor Panelet fik nys om destilleriets forbryderiske beslutning om at stoppe deres 12 år gamle aftapning, viste tæppet, der gik ned efter dén forestilling sig dog heldigvis at have håbets lysegrønne farve. I Malt og Humles netbutik fandt vi ikke bare 2 flasker 12'er, men også det spændende, nye 15 år gamle bekendskab fra Campeltown. Hos den er der masser af sødme og mørk charme, men også en friskhed man ellers ikke forbinder med Springbank. Lidt vand gør den oven i købet endnu bedre, og fremhæver en afsluttende lakridsfarvet smag. (85)

Jens: "Det her er den rigtige Springbank", sagde manden i forretningen for 2 år siden, da han viste deres sidste flaske 15 års Springbank frem. "Ikke ligesom den der 12 års sag, som jo kun er for sherry-junkierne". Sådan siger de kloge, 10 års og 15 års Spring-B er det rigtige at drikke. Så da jeg fornylig fik chancen for at købe den ellers uopdrivelige 15 års slog jeg sgu til. Og det selv om jeg synes at Springbank 10 er som en dårlig efterligning af cellulosefortynder. Og 15 års er heller ikke så god at det gør noget. Der er noget sandeltræ og vanillie. Der er salt og stensmag. Men den er mere sjælden end god. (80)

Morten: Efter Springbank destilleriet mistede sin uskyld ved smagning 12 i form af deres C.V. og 10 års aftapninger, var det med stor spænding at jeg satte næsen til glasset med 15 års aftapningen. Her mødes man af en havagtig friskhed uden salt og det er såmænd udemærket. Samgen er imidlertid helt uden overraskelser og bringer 15 års udgaven ned i gulvhøjde. Der er derfor ingen grund til at købe andet end 12 og 21 års aftapningen. (80)

Morten har raget det trendy skæg af - er det mon for udseendets skyld eller for at kunne søbe whisky uden forhindringer?

Cardhu 12 år

Anders: På trods af en tandpastaagtig smag i allerførste snus, er Cardhu sådan lidt generisk whisky i duften. Den smager egentlig også bare som whisky, og dens anonymitet er vel egentlig dens mest karakteristiske træk, hvis man må have lov til at være sådan lidt paradoksal. Men den sidste slurk rammer sødt og blødt på det bagerste af ganen. (79)

Jens: Egentlig havde jeg regnet med at skulle give Cardhu en ordentlig bredside af den slags der kun efterlader et par rygende støvler og et gebis, jeg mener check lige en klam parfume-flaske med lamt ma-hognimønster på etiketten. Derfor kom det temmelig meget bag på mig hvor rart et bekendtskab Cardhu var. Den er blød og sød med lidt fin karamel og uendelig drikkelig omend ikke så raffineret. (79)

Morten: Tanken ledes umiddelbart hen i retning af cognac ved synet af den noget parfumeagtige flaske, som Cardhu svømmer rundt i, men det er heldigvis det tætteste vi kommer på cognac ved denne smagning. Cardhu dufter af blomme med en frugtagtig sødme. Smagen kan jeg desværre ikke beskrive, som meget andet en god stabil whiskyagtig. (84)

Highland Park 18 år

Anders: Denne dejlige whisky er på den rigtige side af den seksuelle lavalder, og da jeg altid fristes til at sammenligne HP18 med en kvinde, er det jo nok meget godt. Highland Park har en ualmindelig flot kulør, selvom kvinder med denne hårfarve sikkert ville være hystader. Duften er smøragtigt sødlig, men skarpe-re end jeg husker den. Selve smagen er sød og mørk og smuk. Som altid er det svært at sætte en finger på præcise noter, men dejlig, det er hun...øh, den. (88)

Jens: Highland Park er flydende mahogni der afgiver en fin duft af brun farin. Og sødmen går igen i den første lille mundsmag. Men så åbner Orkney-perlen op for salt og lidt jod og en god kraftig træet og bitter fadsmag. Highland Park du vil altid være min ven. Skud i støvlen. Punch i handsken. (89)

Morten: Highland Park skal ikke bare smages den skal også ses, for hvor er den bare smuk, som den ligger der og svømmer rundt i glasset i en dyb mørk karamelagtig tone. Duften er rund og behagelig mild mens smagen er mørk og helstøbt som farven. En virkelig god sjus. (91)

Lochranza 1996 - Isle of Arran

Anders: Lochranza er knap kommet ud af bleen, og er uden sammenligning den yngste whisky panelet har smagt. Og goddamn, hvor er den mærkelig! Whiskyen har samme farve som de hvidlige vingummier i Matador Mix, og dufter enormt underligt. Der er mere vingummi på spil i smagen, samt melon og boullionterninger. Oksekød, for at det ikke skal være løgn...oksekød med paprika, oven i købet. En yderst mystisk dram, der kræver to karakterer - en for smagen og en for oplevelsen. (89 for oplevelsen, 79 for smagen) (85)

Jens: Supermærkelig så er det sagt. Lochranza er Skotlands yngste destilleri og det er deres første bryg vi ser på markedet for tiden. Jeg synes den er lovende. Der er toffee i næsen, og smagen er decideret skæg. Der er støvet paprika og lidt rosenvand med vingummi og vanillie. Det hele lander på vindrue og let pæreeftersmag. Jeg vil ikke sige at Lochranza er helstøbt i denne unge udgave. Men den er fan'me underholdende! (90)

Morten: Lochranza er en whisky for dem der vil have en ordentlig en på opleveren, for den rummer masser af overraskelser. Duften er som vingummibamser og syntetisk saftevand. Smagen er domineret af melonvingummi. Virkelig en ung og utæmmet sag, som bliver spændende at smage om 6 år. (85)

Talisker 10 år

Anders: Engang beskrev vi Talisker som "røg, røg og atter røg" - hvad fanden har vi tænkt på? I aften har den i hvert fald snarere en varm, saltet duft, selvom smagen er tættere på gløderne med både røg og varme. Man kommer i hvert fald til at tænke på både pejs og stille vinteraftener. (86)

Jens: Det er som at snuse til rubinrøde gløder når man sætter et glas Talisker til tuden. Hvor røgen fra Islay whiskyer tit er maritim og tanget, så er Talisker mere tør i sin røg, som en skovbrand efter tørke. Og så er der peberen og den salte smag, der er ærefrygtindgydende på sådan en monark-agtig måde. Lidt underligt var det dog at Talisker i dag klingede på en sær smag af håndsæbe. (90)

Morten: Hold da kæft hvor har jeg undervurderet denne whisky tidligere, men vi har jo alle lov at blive klogere. Næsen er som et vådt bål med våde varme sten omkring. Smagen er god solid med malt røg og damp. En whisky der vinder ved nærmere bekendtskab. (87)

Laphroaig 10 år Cask

Anders: Laffedrengen har tobak og masser af det idag. Men der er selvfølgelig også både røg og tjære deromme. Den vanlige barske, men samtidig lidt sødlige smag møder mig som en gammel ven. Man drømmer sig bort til Islays kyst og kniber uværgerligt øjnene sammen mod den nedgående sol over Atlanterhavets brusende bølger..mmmm, Laphroaig. (89)

Jens: Det er sjovt. Hvor jeg forlængst har fordømt Laphroaics almindelige 10 års aftapning som værende et ubehageligt trannet fluidum, så holder deres ufiltrerede Cask udgave stadig i den hårde stil. Det er med et skideflot mix af maritim duft og mandelaroma at Laphroaic sætter sejl. Og ellers var Store-laffe ukuelig i sin varme røgede stil. Kun lidt chipspose og peanuts forstyrrede den massive jod i finishen. (91)

Morten: Laphroaig er for længst blevet en klassiker i panelet og den skuffer da heller ikke denne gang med sin duft at tjære og fiskekutterhavn. Jeg vil ikke blive forbavset hvis jeg en dag kan høre en måge skrige der nede fra flasken. Smagen er som altid diesel, røg og damp. (88)


Smagning 15 in memoriam

Det var et ualmindeligt tilfreds Panel, der efter Smagning 15 udmattet sig sig til at drikke afslappet videre i sofaen.

Anders: Det var et dejligt blandet felt, denne gang. Fra det anonymt forbipasserende til klassikeren over dem alle. Der var simpelthen det hele, fra ophøjet skønhed over ukomplicerede drikkedramme til oplevelsesmættet action. Samtidig er KWP for alvor ved at finde fodslaget efter sidste efterårs halv-dvale, og whiskyernes kalden er næsten uophørlig i disse måneder. Flaske følger flaske og smagning følger smagning. Det er en god tid.

Jens: Jeg synes ellers lige jeg var kommet ind i en rigtig god whiskyindkøbstime. Alt jeg har købt det sidste halve år har været flydende guld. Men så købte jeg en Springbank 15 års som nu står og lugter grimt af 800 spildte kroner hjemme i skabet. Nå jeg må jo holde en Irish Coffee aften en dag :). Ellers var det en fin smagning. Det var især rart at smage Highland Park igen og jeg må jeg sige at jeg er en lille smule pigefnisende begejstret over mit indkøb af Lochranza. Det var satme spændende at smage så ung en wisky fra så ungt et destilleri. Det er sådan helt historisk. Og ugens bobler: Mortens Cardhu viste sig at være helt drikkelig på en rar behagelig måde. Og det må man jo ikke undervurdere. Det er de dejlige bløde og drikkelige whiskyer jeg tyr til for tiden når benene skal smækkes op og hverdagens stress skal fordrives med en lille smule "forkæl dig selv med sprut og absolut stilhed".

Morten: En god klassisk KWP smagning krydret med nye og spændende smagsoplevelser. Største overraskelse er helt klart det unge håb fra Loch Hansa, som nok skal blive interessant når den bliver tør bag ørene. Springbank 15 års må nok betegnes som aftenens største skuffelse. God at være tilbage til de gamle smagningsdyder igen.


blog comments powered by Disqus