Smagning 14

På denne side:
Hos Morten 03/02-2001

Der har længe eksisteret en magisk grænse for os KWP-folk, sådan rent indkøbsmæssigt. Og den grænse hedder 1000 kroner for en flaske. Men i tiden siden sidst er det søreme lykkedes Anders at gøre op med sit tidligere gnier-image.

En historisk dag i Juul's kælder var det, da han svedende forkede 1150 kroner over skranken for en 25 år gammel Highland Park på 53 gode procent.

Den kom så senere sammen med en 30 år gammel Ardbeg til at stå i spidsen for feltet på den 14. smagning, der foregik i to etaper: et indledende heat hos Morten, og siden en alvorlig omgang whisky-testning hos Kruts Karport på Østerbro - KWP's første ekskursion.

Her er resultatet - god fornøjelse.


Resultat af smagning

WhiskyRatingAndersJensMorten
Glenmorangie 10 år86848489
Speymalt 199184818685
Highland Park 25 år88888689
Benromach Centenary 17 år85808690
Aberlour 21 år87848888
Abunadh81808381
Longrow Sherrywood87858986
Caol Ila 198486828788
Ardbeg 30 år89888890

Smagsnoter

Morten sniffer igennem, da KWP besøger Kruts Karport....se lige den koncentration!

Glenmorangie 10 år

Anders: Whiskyen her har en klar, sød blommeting i duften, der virkelig imponerer. Selve whiskyen er meget lys, ja, næsten bleg i det. Smagen er meget karakteristisk mandelagtig, det er som at knase ris a la mande-præmien imellem tænderne. Lidt ensidig er den dog - eller hyggelig og enkel, hvis man ville lyde mere positiv. Der er dog også lidt sødt deromme bagved, som frugt der sniger sig rundt i baggrunden, og så selvfølgelig den vanligt maltede finish. (84)

Jens: Sært nok har vi aldrig haft Glenmorangie-destilleriets standardaftapning med i en officiel smagning. Det er nok fordi vi er blevet lidt for snobbede når vi køber vores sprut. Men som Glenlivet og Glen Grant er der en rigtig god grund til at Glenmorangie sælger i store oplagstal. Med blomme i næsen og let bittermandel på tungen klinger denne smukke lyse whisky på en let røg med toner af grønt. Meget helstøbt! (84)

Morten: Da Glenmorangie har givet mig en af mit livs whiskyoplevelser, er det altid med en vis respekt at jeg sætter næsen til et glas fra dette destilleri. I aften var Glen M virkelig god. I sin "normale" udgave uden specielle ekstra lagringer mødes man af en næse af medicin og sødme hen ad marcipan. Virkelig behageligt. Smagen har en tydelig karakter af mandel - er der mon forbindelser til Anton Berg?. Glenmorangie runder flot af med kraftig abrikos i finishen. En virkelig god oplevelse. (89)

Speymalt 1991

Anders: Der er afgjort græs i duften fra denne Speymalt, tænker jeg, selvom Jens og Morten taler om læder, tobak og kakao. Den smager først ganske rundt og godt men bliver hurtig lidt sprittet, synes jeg. Jeg får sådan lidt Glen Ugie-associationer, på en temmelig amibvalent facon. En ganske ufordrende dram, denne pseudo-Macallan. (81)

Jens: Macallan er normalt overordentlig sherrytung. Godt synes nogen, men hvis man ikke er den store sherry-mormor så skal man klart prøve G&M's Speymalt aftapning. Her er Sherry trådt i baggrunden for en lumsk nøddeflavour og man mærker tydeligere sandeltræ og tobak og lidt skarp sprit. Et rigtig godt køb hvis man har lyst til lidt Macallan-afveksling. (86)

Morten: Da jeg havde fået min flaske Speymalt fra Anders og Jens i fødselsdagsgave for ganske nylig, havde jeg ikke andet valg end at tage flasken med til smagning og det var der bestemt heller ikke nogen grund til at være ked af. Næseborene fyldes af en stemning af kakaopulver, mørk chokolade og mælk i den bedste "O'boy - stil". Kombineret med spritten ledes tankerne endda hen på Baileys. Smagen er maltet blandet med en fin tone af frugt og sprit. En spændende dram. (85)

Highland Park 25 år

Anders: Uhmmmmm! Det er rigtig Highland Park, synes jeg. Den har den smukkeste farve, men virker i øvrigt lidt tåget i det. Smagen er sød og rund og mørk som vi kan lide den. Den er jo lidt kraftig i det med sine nogen-og-halvtreds procent, og meget salt, men den har også noter af papir, røg og tobak. Den træagtige eftersmag viser tydeligt at denne højlandets mørke gudinde har ligget længe og hygget sig i tønden. Jeg tror den oven i købet ville være endnu bedre med lidt vand. (88)

Jens: Total psykoduft med tung tung honning og nogen lidt overgemte æbler for at sige det mildt. Denne oldsag af en Highland Park har det jeg kan lide fra de unge årgange: Salt og en fin varme og denne smukke smukke ravfarve. 'Der Alte' har til og med en god gang cigarkasse i smagen med bitter træ og tung cigarrøg. En smuk whisky. (86)

Morten: En sød duft af rådne æbler og let kakao møder en i det øjeblik næsen sættes over kanten på et glas Highland Park 25 års og det er jo ikke så ringe. Smagen er let bitter og kort med nogle strejf som måske er som eddike. En whisky af virkelig høj klasse. (89)

Jens praktiserer dét, som i KWP-terminologien kendes som attak-drikning: en skarp, præcis bevægelse bagover med nakken, og whiskyen er i hus...

Benromach Centenary 17 år

Anders: En smørret, maltet sødme møder os i duften fra denne flaske, der blev udgivet i anledning af destilleriets 100 års jubilæum, men på trods af sine 17 år er whiskyen ikke egentlig "gammel" i smagen. Jeg er ikke imponeret, selvom den egentlig er OK på sådan en mild måde. Det er meget tønde i den - specielt i finishen, og specielt med et par dråber ufortyndet Karport-vand i glasset. Men nogen vinder er den ikke. (80)

Jens: Denne her har ligget på nogen rigtig tipoldetønder og det kan smages. Træ og træ og tjære mørkner denne Whisky der ellers har bevaret Benromachs velkendte smørkaramelsødme, der er så dessertagtig og lækker og så karakteristisk, at jeg kan smage den bare ved at tænke på den. Den klinger sylfidefint på lidt rosinhonning der havde overlevet vinteren over, gemt og glemt men så dukkede den op igen. Og det var rigtig fint. (86)

Morten: På trods af sine kun 17 år, mødes man af en meget mild og rar duft af mørk sødme i denne specialudgave fra Benromach. Det må skyldes de ældgamle fade, som whiskyen er blevet modnet på. Smagen er ligeledes mild med en lang eftersmag af mørnet træ, som må være resterne af de gamle sherrytønder fra 1896. Dertil blød og velafstemt. (90)

Aberlour 21 år

Anders: Aberlour er ganske dejlig og frugtagtig i duften. Jeg får næsten kaffeagtige associationer og det kan jeg godt li'. Pære og chokoladesovs indfinder sig i smagen som en anden Belle Helene-dessert, og whiskyen i øvrigt meget blød på tungen. Med lidt omhu bliver den sødere og rundere, men når det kommer til finishen er den faktisk lidt indistinkt. Måske er det HP25 der har skræmt de andre lidt væk? (84)

Jens: Det er pæresmagen der altid bringer mig tilbage til Aberlours fine spey-whiskyer, og den svævede også i aromaen på gamle Aberlour 21. Det var en fin mørk sag som Krut-manden havde skænket os, med næsten kaffetoner og roser, og så klingede den med lidt mandel i en blød lang og tilbagelænet finish. (88)

Morten: Det sker ofte af ældre whiskyer får en frygtagtig sødme i duften og smagen. Denne 21 års aftapning fra Abelour er ingen undtagelse. Smagen er en bitter pæreagtig sødme som danser en mørk tango med kaffe. (88)

Abunadh

Anders: Det er søreme en ganske kraftig ting vi har her - krads og stærk på tungen. Hvis det er en whisky som de lavede dem i gamle dage, så havde de garanteret hår på brystet dengang. Men ærgerligt nok satser A'bunadh tilsyneladende mere på kraft end på smag, og det er en skam. Aftenens kedeligste oplevelse. (80)

Jens: Så gik der veteranwhisky i den med Aberlours forsøg på at ramme smagen af de gode gamle whiskydage. A'bunadh er kraftig kraftig og med frugtig og rund og intens smag. Der er blommer i drammen og det er bare i orden du. En sjov whisky som er helt sin egen, og derfor ikke noget dumt køb hvis man har brug for lidt variation i samlingen derhjemme. (83)

Morten: Her godt inde i aftenens felt af utrolig gode whiskyer, har Abunah svært ved at følge med når den fortæller sin smagshistorie. Næsen er medicinagtig og smagen er meget stærk uden at kunne defineres nærmere. En lidt flad fornemmelse på dette tidspunkt af aftenen så uden at være dårlig bliver det nok ikke aftenens vinder der svømmer rundt i min gane lige nu. (81)

Anders stikker næsen dybt i glasset, mens lyset glimter i flaskerækken bag ham.

Longrow Sherrywood

Anders: Jeg synes ikke den giver så meget i duften, denne Longrow Sherrywood, men til gengæld har den både tørv og røg i smagen - ja, jeg kunne næsten tage den for at være en Talisker. Den smager helt OK, denne dram, men som den sherryjunkie jeg er, må jeg indrømme at fadet ikke har gjort helt så meget, som jeg håbede på. Jeg tænker - som jeg så ofte gør med Longrow - at jeg bedre kan lide de "rigtige" Springbank. De andre skoser mig, men hvad? De ved jo ikke bedre... (85)

Jens: Så er der Longrow på bordet vi ved jo alle, hvem der er KWP's lille Longrow-groupie. Og hold da op hvor mine hænder rystede forventningsfuldt da jeg løftede sherry-longrow for at trykke hende mod mine læber. Og alt var smukt. Med vanlig røg og en sær rund duft var der noget persille/citron agtigt der drillede, mens der var lidt opvaskevand i duften. Så kom der medicin og lidt rosin og let let jordbær/hindbær og koriander som var det en slags thai-mad. Ingen tvivl. Springbanks produkter ligger godt når de ligger på sherry-fade. (89)

Morten: Næsen på denne Longrow er svær af identificere, ligesom jeg også mangler ord for at kunne identificere smagen, men det skyldes først og fremmest den nar der absolut skulle ryge en fed cigar nede på Kruts da vi nåede til denne whisky. Men som en anden forårsrulle ligger Longrow sherrywood godt i maven og jeg er derfor ikke bange for at anbefale den. (86)

Caol Ila 1984

Anders: Jeg synes ikke der er noget af den tjære, som ellers er Caol Ila's varemærke i denne Orwell'ske whisky. Den dufter snarere sådan lidt røg og damp-agtigt. Til gengæld er den meget karakteristisk i smagen - her er det velkendte røg og tjære - men i en mere mild form end min egen Caol Ila 9 års. Med lidt vand bliver der endnu mere røg, logisk nok, men jeg er ikke rigtig imponeret. Jeg har vist fået taget den blaserte tunge med i aften... (82)

Jens: Vil du købe en whisky der lugter af sure tæer og kul? Jeg ville nok normalt betakke mig, men den smager sgu godt denne aftapning fra det ellers lidt anonyme Islay-destilleri Caol Ila. Der er kul og farvelade-vand og en fin let syre. Og når mand smasker lidt på den er den rund og røget så er der den der spøjse kulsmag. En rigtig fed whisky. (87)

Morten: Ubetinget aftenens mest maltede duft der blandes op med medicin. Smagen er god træagtig der følges op af en solid malt, der bare bliver ved. Lidt cool tjære i finishen. (88)

Ardbeg 30 år

Anders: Den lugter sgu godt denne gamle svend - også selvom jeg er ved at være rimelig halvsnaldret, og ikke for alvor tør stole på det kølige overblik. Den dufter som om den er gammel og har klasse - og det passer jo meget godt. Der er træ og vanille og søde krydderier i smagen, og så har jeg fundet en indisk restaurant-røgelse-agtig ting derinde et sted. Ardbeg afslutter karussel-turen med at give mig et underligt flashback fra en Storebæltsfærge, men det må nok stå for egen regning... (88)

Jens: Jeg var lidt nervøs, for vi havde disket 150 bananer over bordet for at smage på denne officielle destilleriaftapning af gode gamle Ardbeg. Duften lovede IKKE godt. Den havde den der sure rabarbertud som tit gemmer en rigtig tung bonderøvsmalt. Men da jeg nippede til den var der ingen tvivl. Pludselig dansede vanilliepigen polka på min tunge i fin koreografi med skarpe splinter af mørkt træ og røgmaskinen leverede en flot kulisse til. Det var en god oplevelse. (88)

Morten: Ardbeg destilleriet har altid været mand for at levere varen og denne 30 års udgave er ingen undtagelse. Selvom jeg nok aldrig ville have indrømmet at have drukket en dårlig whisky til 150 kr. pr. glas, så kan jeg uden at lyde sige at denne Ardbeg 30 års virkelig er en af de bedste whiskyer jeg nogensinde har smagt. Næsen er tung af vanilje og hasselnødder, mens smagen er dejlig blød med klassisk Ardbeg jod og træ. Eftersmagen er laaaang og det er bare godt. (90)


Smagning 14 in memoriam

Det var et ualmindeligt tilfreds Panel, der efter 10 alvorlige dramme, plus det løse, satte sig sammen for at fejre en aldeles fremragende Smagning 14...

Anders: En ud-af-huset-oplevelse, kaldte de det i radioen i gamle dage, når værterne forlod deres kendte jagtmarker og drog på oplevelser og eventyr i det danske land. Denne smagning nummer 14 blev KWP's første ud-af-huset-ekskursion. Turen gik til Kruts Karport på Østerbro. Vi indledte dog først festlighederne ved at indtage smagsprøver fra en lille håndfuld af de nye flasker, som havde fundet vej ind i samlingerne siden sidst. Heriblandt den 25 år gamle Highland Park, som er mit dyreste køb nogensinde, og som har hensat mit Dankort i en halv-komatøs tilstand. Og før det har nået at komme sig efter anstrengelsen, sørgede vi så for at smage på blandt andet den 30 år gamle Ardbeg til den nette sum af 150 kroner glasset... Mmmmm...whisky...

Jens: Tak for det gode værtskab skal lyde herfra til Kruts Carport. Okay jeg var en lille smule rystet da jeg så, hvordan de havde hældt whiskyerne op i sådan Cola og Bacardi glas, men da vi fik os et par almindelige cognacglas i appelsinstørrelse lukkede de fine gamle whiskyer på menuen sig endelig op. Og det er sgu dejligt med sådan en aften hvor alt er nyt og ukendt. Hvis vi havde lidt mere guld på kistebunden burde vi oftere købe hardcore ind og lave den slags aftener hvor alt er nyt. Men jeg har ikke rigtig plads til mere whisky derhjemme, og så er det jo fedt at der er et sted hvor man kan foretage sådan en lille ekskursionssmagning. Thumbs Up til Krut's! Det var ikke noget at sætte en finger på... det skulle da lige være. Kunne i ikke lave sådan et Chesterfield læderstolshjørne og købe nogen rigtige whiskyglas?

Morten: Så skete det endelig. Efter at panelet havde talt om at holde en smagning på Kruts Karport igennem halvandet år fik vi os endelig taget sammen til at gøre noget ved tingene. Vi fandt nogle særlige aftapninger på Kruts hjemmeside og bestilte en komplet sæt, der kunne tage imod os kl. 20. Det gav mulighed for at prøve nogle spændende aftapninger, uden at skulle købe en hel flaske ad gangen og det bliver vist ikke sidste gang vi gør det. Jeg vil huske feltet, som et af de bedste KWP har haft til dato og det er ikke så ringe.


blog comments powered by Disqus