Smagning 12

På denne side:
Hos Anders 05/05-2000

En sand drøm var tilsyneladende ved at gå i opfyldelse for det Springglade panel, da det satte sig omkring Anderses runde spisebord. For med udsigt til en smagning hvor fem ud af ni flasker var fra Springbank, kunne det da kun blive en succes.

Meeeeen ingen roser uden torne. Springbank fik sig nogle solide ridser i lakken med deres 10 års og C.V. udgaven uden årgan. Som en anden concorde styrtede myten om det perfekte Springbank destilleri ned i havet ud for Hebriderne. Aftenens lyspunkt blev leveret af Ardbegs seneste aftapning, en 10 år gammel koldfiltreret sag, som virkelig dansede på tungen.

En klassisk smagningsaften.


Resultat af smagning

WhiskyRatingAndersJensMorten
Linkwood 15 år83848086
Scapa 12 år81807984
Springbank C.V.74776976
Springbank 10 år78787978
Springbank 12 år89938986
Springbank 21 år89898791
Longrow 10 år89849092
Macallan 1981 (18 år)89918889
Ardbeg TEN90869193

Smagsnoter

Anders præsenterer et af aftenens spændende indslag. Springbank C.V., der desværre skuffede fælt.

Linkwood 15 år

Anders: Linkwood starter med nogle friske toner over en sød, tung base af malt og duft. Derefter følger den godt op med engelsk søsterkage, der minder mig om min barndoms vinteraftener. Jeg kan smage engelsk vingummi derinde, og med både malt, kage og slik må man konkludere, at speysideren Linkwood er en god allrounder. Specielt når den så afslutter med både røg og brød i den pæne finish. (84)

Jens: Generelt overvurderede Linkwood er dejlig frisk i næsen, med lidt melon og den slags. Men i smagen er den mere maltet og med en smag af sådan rigtig brændt brød. I finishen er der vindruekerner, og et eller andet sted de der sorte vingummier af den engelske slags. Den er lidt ude af balance synes jeg, og det trækker ned. Men 80 point kan det da godt blive til. (80)

Morten: Linkwood har en indbydende næse af vindruer, som er sød, lækker og frisk. Smagen er umiddelbart stærk og det virker overraskende i forhold til duften. Har en klar tone af malt og er let og behagelig at drikke. God start på aftenen! (86)

Scapa 12 år

Anders: Scapa melder hårdt ud med både rugbrød og øl i duften! Men ved lidt nærmere eftersnus kommer er så lidt mere traditionel malt og frugt som supplement. I smagen følger en ualmindelig kraftig abrikos-frugt-ting, der nærmest overdøver alt andet. Desværre mister Scapa temmelig hurtig sine smagsnoter i finishen, og den føles tilsidst nærmest bare som belægning på tænderne. (80)

Jens: Scapa havde rigtig lagt i ovnen hjemmefra til lidt af en pragtindsats. Mmmm chokolade og godt havde den smagt af et par aftner i forvejen. Så meget desto mere skuffende var aftenens tynde indsats. Med syltet pærewhiff i næsen og lidt våd sten åbnedes der op for noget mere frugtigt. Men smagen var mest skarp, med lidt svage antydninger af syltet frugt og abrikos. Kom igen du raske orkneykæmpe. Jeg ved, at du kan gøre det bedre. (79)

Morten: Jeg har altid været lidt vild med Scapa på grund af Vikingeskibet på etiketten, men det kan jo ikke gøres med etiketten alene. Næsen leder tankerne hen på den helt store dessertbuffet, for Scapa dufter af chokolade og cacao med et strejf af frisk frugt..... måske jordbær. Smager umiddelbart af jordbærsaftevand der efterfølges af en skarp malt. Hvis den får lov at "hænge lidt" dukker en fin finish op af aprikos. Dog lidt skuffende i forhold til sidst. (84)

Jens i færd med at smage på en af feltets sidste flasker.

Springbank C.V.

Anders: Springbank CV'en kom i KWP's første officielle 5 centiliters flaske. Morten stak næsen i den, og sagde straks chokolademousse - og den køber jeg med det samme. Derefter fanger jeg endelig lidt af den kokosnød, som man altid snakker om når talen falder på Springbank destilleriet. Til gengæld er CV'en skrap og næsten terpentinagtig i smagen. Springbank CV er kke det vilde sus, og jeg er dybt taknemmelig for, at mit gnier-gen afholdt mig fra at investere i en hel flaske... (77)

Jens: Fy for den lede! Af en eller anden grund har ellers fænomenale Springbank besluttet sig for at sælge en version af sin whisky, der mest af alt smager af noget der dur til at fjerne neglelak, afsyre møbler og rense pensler i. Som et spøgelse fra en fjern Campbeltown-fortid hvor whiskyen blev hældt på sildetønder i jagten på en hurtig forbudstidsprofit minder C.V. aftapningen os om at et godt destillerinavn alene ikke gør en god whisky. 69 point og det er højt sat! (69)

Morten: Springbank er et af de absolut bedste destillerier i Skotland og jeg havde, indtil jeg smagte denne særlige C.V. udgave, en nærmest religiøs tro på at der bare ikke kunne laves dårlig whisky på dette destilleri, men jeg blev sørme klogere. Springbank C.V. har chokolademousse og litt appelsinskal i næsen og har en meget lys farve. Meget kedelig og upersonlig i smagen, der kun kan beskrives som en skarp malt der hurtig forsviwder i en noget sprittet damp uden eftersmag. Godt for Anders at det kun var 5 cl. i den flaske han havde købt til lejligheden. (76)

Springbank 10 år

Anders: Da de første smukke klukkelyde fra den nye flaske er døet hen, sætter vi snuden til glasset...og bliver lidt overrasket af de 46%, der faktisk river lidt i næsehårene. Jeg har svært ved at fange nogle gode dufte, men da whiskyen ruller over tungen smager den OK, uden dog på noget tidspunkt at være på omgangshøjde med tidligere Springbankoplevelser. 10 år gammel er Springbanks aftapning bedre end CV'en, men ikke med mere end en enkelt tøndestaver eller to. (78)

Jens: Denne her giver jeg altså heller ikke så meget for. Springbank 10 år har en blød næse med marcipan, og lidt karamelsødme med lidt birkessmag. Men den er rimelig skarp i det og ret anonym. At det her har noget som helst med det fluidum der i 12 års udgaven smager så guddommeligt er ærlig talt et mysterium. (79)

Morten: Hvor mærkelig den end lyder så dufter Springbank 10 års lidt af mælk. Faktisk lidt som lys chokolademælk, der i kombination med den høje alkohol procent leder tankerne hen på Baeleys. Er noget skarp i smagen med kraftig malt. Mangler finish og personlighed. Lidt skuffende når det nu er en Springbank. (78)

Springbank 12 år

Anders: Jamen, jamen, jamen. Så er vi tilbage i Springbankterritoriet igen. Underlig mørk, kompleks kaffe-karamel sødmeduft som vi husker den. Meget mørkere end sine to tidligere slægtninge, meget rundere og kraftigere. Springbank 12 ligger blødt og lunt på tungen og hygger sig, og kommer man lidt vand i, dukker der også noget brød frem i smagen. Den 12 år gamle multikunstner har finish nok til at vare hele aftenen, inklusive den mærkelige duft af gummistøvler, som Jens profetisk omtalte før vi gik igang. (93)

Jens: Jeg var ellers ved at blive noget bekymret. Men så kom aftenens første superwhisky i glasset. Springbank er i 12 års udgaven ufattelig kompleks og smuk, og det var en genfødt Jens der løftede hornet efter første snus i glasset. Med en flot kaffelugt. Med sød harpiks og korn i smagen, og rugbrød med sild og en finish af brændt karamel med lidt rosinvarme, og tobak og rabarber og brændenælder og salt, og jeg kunne blive ved at finde nuancer. Og jeg drak, og jeg så, at alt var godt. (89)

Morten: Det er med et lettelsens suk at jeg sætter næsen til Springbanks 12 års udgave, for her er de gode takter tilbage igen. Har den gode litt tungsøde duft af tørret frugt (rosiner) og karamel, som er noget helt særligt for Springbank whiskyer, der er 12 år eller ældre.God og rund smag med lidt skarpe kanter, der folder sig ud i fine smagsnuancer af træ, malt, salt, nødder og tørret frugt. Rolig og lækker finish. (86)

Morten demonstrerer at det er benhårdt arbejde at gennemføre en KWP smagning.

Springbank 21 år

Anders: Hvor har denne gamle whisky en flot farve - dyb the-rødlig og smuk! En fantastisk rig duft af madeira eller portvin bølger ens næse i møde fra glasset, og hvor smager den dog godt når man skyller de første dråber ind over tungen! Først og fremmest af træ, som man kunne forestille sig, at gammel, poleret mahogny ville smage - yum yum - men også af rosenvand og traditionel malt. Springbank'en har ikke nødvendigvis haft bedre af at ligge 9 år ekstra i sin tønde - men jeg tror nu alligevel, at den har hygget sig helt fint. (89)

Jens: Det her er også godt. Det er faktisk rigtig rigtig godt. 21 års Springbank er en klassedrik med en supermørk smuk nøddetræskulør og frugt og portvin i næsen. Der er meget træ i denne udgave og så har den en fin fin rosensmag og en dejlig lang karamellisk finish. En sød gammel ærefrygtindgydende hyggeonkel i ædel familie. (87)

Morten: Springbanks 21 års udgave ER altså bare god og smuk, som den ligger der i glasset med sin mørke ravagtide farve og dufter af rigtig god portvin, kransekage, mandler og svedsser. Uhmmmm siger jeg bare. Samgen er tyk og dejlig med masser af rund malt, træ, plastic pose og noget som minder om at tygge i kernehuset fra et æble. Endelig er der den lange og behagelige eftersmag. Spændende og virkelig god. Springbank har reddet æren og mere til. (91)

Longrow 10 år

Anders: Og så bevæger vi os tilbage mod de lysere tider og whiskyer. Men i duften hedder det plaster hele vejen til tøndens bund og tilbage igen. Og en del røg er der også med i spillet. Den samme kombination går igen i smagen, næsten uden forandring. Longrow er en skæg fætter, der egentlig ligeså godt kunne stamme fra Islay, men den er OK som sådan - bare er den lidt af en overraskelse ovenpå aftenens milde whiskies og de helt anderledes Springbanks. (84)

Jens: Her går jeg nok lidt mere amok end mine panelkolleger. Nu er i advaret. Men Longrow i denne fine unge aftapning gør et uudsletteligt indtryk på mig, hver gang jeg sætter et glas til mine læber. Her er de bandagerne og medicinen når man snuser. Og der er sødmen og røgen i smagen, men som supplement til Islay-wannabee finten leverer Longrow denne gyldne og let let lette forårsregnede friskhed, med lidt sort kul. Fuck hvor det spiller! (90)

Morten: Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det for Longrow på det samme destilleri, som den Springbank serie vi lige har været igennem og det overrasker mig lige meget hver gang. For Longrow er helt sin egen og leder mere tankerne hen på Islay distriktet end Campbeltown. Lowgrow dufter godt og spændende af falcksasse, trækul, lejerbål og diesel. Smagen river godt i ganen og gemmer de samme toner, som duften. Smager faktisk bedre end Springbank 21 års i aften. (92)

Livets vand får sig en svingom i Jenses hænder.

Macallan 1981 (18 år)

Anders: Aahh! Macallan 18 er en whisky, der er lige som jeg foretrækker mine kvinder...mørk og rund og dejlig og velduftende og sød. Som en kombination af en Highland Park og en gammel Springbank, hvis man kan forestille sig det - og det er jo ikke så dårligt. Den er tyktflydende i det, er den, og ligger virkelig massivt på tunge og gane. En dejlig drik. (91)

Jens: Mine damer og herrer. Jeg har gjort verdens bedste whiskykøb intet mindre! 400 kroner kostede denne flaske mig, og for dette køb vil der sidde et stort fedt smil i mit fjæs resten af mit liv, som de bliver nødt til at mejsle af mig når jeg dør. Super-sherryet Speyside med mørk træsmag der næsten efterlader splinter i halsen i en barsk komprimeret dram med cigarrøg i finishen. Og supercool og mørk ser den ud. Guf! (88)

Morten: Endnu en god whisky i aftenens smagning, som virkelig har løftet sig her i opløbet. Macallans 18 års udgave dufter sødt og godt uden at jeg kan komme det nærmere, men det behøver heller ikke altid med gode ting. Der er meget træ i smagen med toner af malt. En rigtig god præstation af Macallan. (89)

Ardbeg TEN

Anders: Mine whisky-kammerater ser altid lidt postcoitale ud, når de har sniffet til Ardbeg, men selvom det afgjort er en dejlig dram, så er jeg knap så religiøs som mine fæller. Denne 10 års udgave har både vingummi, røg og plaster i duften, og så noget mere almindeligt træ og malt. Ardbeg er en klassisk Islay-dram med plaster og jod i finishen, men trods dens behagelige selskab, synes jeg ikke den var nogen vinder i aften. (86)

Jens: Åh for helvede da. Så er der atter en 10 års Ardbeg på gaden, og for satan hvor er den god. Med en lidt højere spritprocent og uden at have været igennem den syndige koldfiltrering er 10 års Ardbeg bare så meget mere raffineret og subtil end 17 års udgaven. Den har colavingummi og frugt i næsen, og kul og jod og peber i smagen. Ardbeg er bare det fede Islay-destilleri, intet mindre. (91)

Morten: Den seneste aftapning fra Ardbeg er en sand perle og en meget værdig afløser for den flaske Ardbeg 17 års, jeg snart ikke kan vride mere ud af der hjemme. Duften er virkelig kompleks med vingummi, peber, medicin, røg og acetone i en behagelig blød symfoni. På trods af den ret kraftige duft, så er der toner af kildevand sammen med jod, træ og røg i selve smagen. Hold da helt kætt hvor den smager! (93)


Smagning 12 in memoriam

Anders: Det var lidt af en blandet oplevelse at deltage i KWP smagning 12. Shubidua sang engang om de berømte, at "vi følger dem fra toppen og helt ned i pløret," og det kom sandelig til at være sandt i aften. En hel række af ikke færre end fem flasker fra Springbank-destilleriet formåede at strække sig fra det nærmest pinligt banale til noget af det ypperligste, en whisky kan byde på. Og da feltets øvrige 4 flasker var lige så varierede, blev denne smagning en ganske alsidig oplevelse.

Jens: Hold da kæft en slutspurt på aftenens smagning. Det knirkede der ud af med Linkwood og Scapa, men så åbnede Springbank 12 års ballet, og så var resten bare en lang turbolade i whisky af den fede slags. Men hvad har de gang i på Springbank med de der unge aftapninger. Sikke dog noget skod. Jeg gik ellers og havde Springbank-destilleriet oppe øverst på min liste over seje destillerier i Skotland, men ærlig talt. Hmf! Ellers tror jeg at jeg har fundet endnu et mærke til min top fem øde ø whisky samling. Den nye Ardbeg 10 års er fan'me fænomenal. Og hold kæft hvor longrow dog også smagte... og Springbank 21 og Macallan 18 og... Springbank 12. Rundt og rundt og vi drak og vi blev ved til det gjorde ondt. Og det plejer vi ellers ikke!

Morten: Ligesom syndefaldet viste at mennesket kan fristes og have dårlige sider, så viste aftenens smagning at Springbank destilleriet også kan lave dårlige whiskyer. Men det var ikke det eneste bemærkelsesværdige ved aftenens smagning. Feltet brækkede ligesom over i en gruppe af middelmådige og direkte dårlige whiskyer samt en gruppe af superwhiskyer, der bare sparkede røv. Dette blev understreget af at smagningen resulterede i hele fem andenpladser. Endelig har jeg svært ved at skjule min begejstring over at jeg for første gang nogen sinde fik både en første og en andenplads i hus.


blog comments powered by Disqus