Smagning 10

På denne side:
Hos Morten 14/02-2000

Prøv aldrig at genskabe en succes! Det er sådan noget som røvkedelige joykills gerne strør omkring sig, når de prøver at sætte sig tungt på og kvæle glade menneskers humør.

Men fredag i den anden uge af det herrens år 2000 samledes KWP atter i Mortens lille ungkarlehybel tæt ved søerne, for at genopføre det storslåede skuespil om whisky, kærlighed til livet og stor poesi der havde udspillet sig året før, på en fredag i årets anden uge. Aftenen skulle være en slags KWP I revisited!

Stedet var det samme, whiskyerne var de samme, drikkerækkefølgen var den samme, men deltagerne var et år ældre.

Med andre ord. Velkommen til KWP's 1 års jubilæumssmagning. Og især velkommen alle I der har besøgt KWP's hjemmeside gennem året der er gået. Vi håber i vil følge os fremover når vi sætter kurs over nye oceaner af whisky. Det foregår alt sammen her på www.kwp.dk.


Resultat af smagning

WhiskyRatingAndersJensMorten
Glenmorangie Port Wood Finish80787685
Glenfiddich Special Reserve79797780
Macallan 12 år85839082
Aberlour 10 år84858583
Glenfarclas 10582838280
Oban 14 år84848285
Talisker 10 år87858689
Ardbeg 17 år89839291
Lagavulin 16 år92899493
Laphroaig 10 år Cask91929290

Smagsnoter

Svigermors alkoholiserede drøm?

Glenmorangie Port Wood Finish

Anders: Glenmorangie har lidt våd jord i næsen, og måske en lille smule af den undvigende, nærmest mytiske portvin? Whiskyen laver flotte, fede gardiner i glasset, og hvad smagen angår ER der faktisk korte glimt af portvinen, og en mørk tone i begyndelsen af smagen, men det ender desværre snart i skarp og ilter sprit på ganen. (78)

Jens: Arrrh et let strejf af vanilie kærtegner mit store horn før jeg sætter læberne til GlenM i den forkætrede portvinsudgave. Det er en blid start i let rosenvand der åbner ballet, men der kommer mere attak og fylde og siden let sirupssødme der ender i syrlig malt. Portvinsaroma var der også fjerne rygter af, men det kan jeg nu sagtens undvære. (76)

Morten: Det er nu en god malt Glen Morangie Portwood finish. Den har en svag næse af våd sandet jord, med et strejf af vanilje og malt. Smagen er meget let i starten og bliver hurtigt overtaget af en noget sprintet eftersmag. Portvinen mærker man ikke meget til. God lang eftersmag af bitter malt. (85)

Glenfiddich Special Reserve

Anders: Man undres igen over den blege, grumme kulør, som man på destilleriet åbenbart mener, at Glenfiddich bør have. Til gengæld dufter den dejligt af malt. Som en sky på horisonten hænger dog også en anelse af den sprit, man forventer vil ramme ganen. Men sprithelvedet udebliver og det er rart. På den anden side betyder mildheden, at whiskyen ikke smager af så meget igen... Men Glen-F er en fin lille maltet sag i en snæver vending. (79)

Jens: Whiskykendere vil kunne nikke genkendende til den klassiske grønne duft der stiger op fra Dufftowns sprittede efterligning af The Glenlivet. Den koster det samme som klassikeren, men er en god håndfuld lysår fra at være lige så god - så køb den anden i stedet. Men Glenfiddich lugter godt og med karamel i smagen og en god smøragtig sødme i finishen holder den nu egentlig okay. (77)

Morten: Glenfiddich er en udmærket dram, som aldrig bliver den samme efter at jeg har fundet ud af at der findes andre destillerier i Skotland, der fremstiller singlemant. Har en meget karakteristisk gul farve som urin og en let behagelig duft af malt. Er godt komponeret med milde toner af malt men den er ikke sprælsk nok til mig. (80)

Macallan 12 år

Anders: Macallan har en smuk, mørk og dyb farve, som vækker forventninger, og det første snif får munden til at løbe i vand. En dejlig frugtagtig abrikosting kører rundt i næsen, men når whiskyen rammer tungen forsvinder nogle af de karakteristika desværre, selvom en generel velsmag heldigvis bliver. En varm, lidt krydret eftersmag glider ned i halsen, som et sidste slag med halen fra mac-drengen. (83)

Jens: Ak ja! At prøve at sætte konkrete smagsnoter på sherrytunge Macallan har altid været lidt som at sætte genfortælle en fjorten dage gammel drøm. Det er ligesom ikke rigtig til at finde de rigtige ord. Men hvorfor ikke bare nyde denne kanonflotte ravrøde whisky der bare luner lige der hvor dunkedyret overvintrer. Better than sex... Better than sex. (90)

Morten: Macallan er nok en af de speywhiskyer, som jeg ville anbefale varmest hvis jeg skulle nævne en speywhisky som umiddelbart falder mig ind. Flot farve som flydende rav. Tyk sød duft som man næsten kan skære i, faktisk lidt medicinagtig. Den dufter dog bedre end den smager. Er noget usikker i begyndelsen og ender ud i en blanding af chokolade og malt med en lang god finish. Smager nu ikke helt så godt som jeg huskede den. (82)

Aberlour 10 år

Anders: Aberlour har en karamel-ting i duften, som minder mig om det Toffifee-slik vi hentede billigt i Tyskland, da jeg var barn. Og så er der lidt gammelt brød i duften, tænkte jeg nostalgisk med snuden i glasset, og noget af min fars pibetobak på sådan en tør, lidt luftig måde, som om man stak hovedet ned i en pose. Aberlour hænger ikke så længe, og det er egentlig en skam, sådan som den giver mig en lille gåtur ned af mindernes allé. (85)

Jens: Enten driver min eksryger-smøgtrang gæk med mig, ellers også har min lille Speyside-kæledægge Aberlour minsandten et skarpt whiff af tobak i smagen, før den begiver sig videre i sine karakteristiske små blomsterhop på stedet. Den var ellers lidt besværlig i dag, og manglede lidt finish. Også egentlig overraskende tør. Men god? Jo, jo! (85)

Morten: God positiv overraskelse ved aftenens smagning. Dufter som Toms guldkarameller og det er ikke så ringe til en whisky, som det måske lyder. Har en meget tør smag med god solid malt i finishen. Den smager sku godt. (83)

Glenfarclas 105

Anders: Læder og nye sko møder min mig, da jeg holder glasset på til næsen, og da jeg lader Glenf. 105 rulle over ganen, fornægter de 60% sig ikke...den river godt. Nogle blomstertoner er der dog også et sted. Måske er 105'eren lige en tand for stærk idag til rigtig at begå sig, og den har lidt svært ved at finde formen fra sidst. Ikke engang med lidt vand kan jeg rigtig finde nogle klare noter, selovm den smager helt OK... (83)

Jens: Glenf. 105 rykkede altså ikke rigtig stortids i dag. Der var sådan lidt sursød finish der hyggede lidt kinagrillagtigt. Og så selvfølgelig den varme man forventer i en cask aftapning. Men helt klart ikke så god som sidst. Det der Glenfarclas-destilleri er i alvorlig fare for at komme på min liste over alle tiders mest overratede! (82)

Morten: Glenfarclas kan sparke benene væk under de fleste. Den har en let medicin i næsen med sprit. Man er ikke i tvivl om at den holder 60 vol. %. Smagen er maltet og fordamper ligesom hurtigt fra tungen, mere sprittet end jeg husker den. (80)

Jens demonstrerer en korrekt afslappet kropsholdning til indtagelse af whisky.

Oban 14 år

Anders: Er der aftenens første hints af røg fra Oban? Eller er det bare en eddikeskarphed? Spørgsmålet er svært at besvare... Men Oban har flotte gardiner, en salt smag og pludselig flere glimt af røgen, selvom den også er dejligt mild. Dens værste problem er faktisk, at den ikke varer så længe. Og det er jo ikke så ringe endda. (84)

Jens: Aftenens første salte toner ruller som lette små bølger hen over min tunge med ankomsten til Skotlands vestkyst og den lille havneby Oban. Der er en lækker mørk farin i næsen og i finishen, og lidt røg der lægger blidt op til aftenens røgmasakre på Islay. Lidt udklasseret af aftenens konkurrenter. Men derfor kan jeg jo godt holde af den alligevel. Og det gør jeg så. (82)

Morten: Oban vil altid være whiskyen, der forener østens blidhed med vestens rå røg og tjære. Har en mørk, rund og sød næse med en smag af røg og malt, med en kort finish. En god aftensjus. (85)

Talisker 10 år

Anders: Tjaa, røg er der da i Talisker, præcis som vi husker det. Men også noget andet og mere. Blandt andet dejlige hints af medicin, jod og malttoner. Den har egentlig en ganske mild røgsmag til forskel fra de "røgbomber" vi talte om sidst, men til gengæld mere medicin i smagen. Hænger desværre ligesom Oban slet ikke længe nok. (85)

Jens: Here we go... The Real McCoy of smoky whisky! Ja undskyld mig, men der er altså noget ultra-machoet over Taliskers farlige bålhørm og den varme farin der flyder som likvid peber under huden når man løfter koppen med herlighederne fra Isle of Skye. (86)

Morten: Jeg husker Talisker som røgbombernes paradis med en særdeles unuanceret smag og næse af røg, men jeg må sige at Talisker viste sig fra sin gode side ved aftens smagning. Har en spændende næse af medicin, rådden frugt og så selvfølgelig røg. Smagen er god og solid med røg og træ. Den holder. (89)

Ardbeg 17 år

Anders: Ardbeg 17 er lys, ja, næsten bleg i kuløren. Men hvad har vi gang i, lille Ardbeg? Noget maltet blomsteragtigt? Vingummi-malt i smagen?! Det er svært at blive klog på Ardbeg, men den har et stærkt riv i ganen, og godt med spids eftersmag af træ og jod. Vi kan li'! (83)

Jens: Ardbegs 17 års standardaftapning kom ud af sidste smagning med lidt ridser i lakken, men denne aften var Mortens første rigtige whiskykærlighed tilbage i storform. Den landede hårdt i min kæft som et kamferstinkende medicinsk bål, men siden rykkede en fin nougatblød sødme på banen og banede vej for en fabelagtig jordsmag, der mindede mig om altings forgængelighed, og om hvordan hvert et sekund har potentialet til at blive en sand stjernestund. Bare man har Ardbeg i glasset. (92)

Morten: Det er ikke kun fordi det er min egen flaske at jeg er forelsket i Ardbeg, for den er virkelig god min gamle flaske Ardbeg. Har en solid næse af jod og en god klassisk Ardbeg smag af træ i en symfoni der er smukkere end de fire årstider. (91)

SÃ¥ er der vist ikke mere Laphroaig i det glas...

Lagavulin 16 år

Anders: Jeg ville ikke gætte på, at dette var en Lagavulin, hvis jeg ikke selv lige havde hældt den op i glasset, for jeg kan ikke dufte så meget - måske er jeg bare fuld allerede. Efterhånden smager den dog klassisk Lagavulin-agtigt, med sin stilige røg og sin malt, der mingler. Kongen af Cool Sofistikation er tilbage... (89)

Jens: Lagavulins har den yndigste røgduft, som sådan en rigtig stilig pibedunst, med en rigtig knastør rygrad, men også en leifi sødme der bølger gennem hele oplevelsen. Med andre ord Lagavulin er en rigtig laid back cool motherfucker, der bare holder hele vejen igennem. Hvis man ikke har en flaske Lagavulin i sin whiskysamling, så er man sgu godt til grin! (94)

Morten: Jeg har nok altid synes at Anders og Jens havde tendens til at overvurdere Lagavulins fortræffeligheder, men jeg må indrømme at den virkelig tog kegler i aften. Næsen er svær at identificere. Solid smag af tørv fra de dybeste moser, røg, malt i en kraftig Islaykonstruktion. Den holder sgu! (93)

Laphroaig 10 år Cask

Anders: Den dufter ikke så karakteristisk i aften, men smagen er ren Laffe! Som en lysende søjle af malt, røg og WHISKY! lige ned i maven! Laffe er, og har alle dage været, en medicineret satan med charme og lune, som man elsker eller hader. Jeg elsker den... (92)

Jens: Laphroaig's klassiske cask aftapning er simpelthen noget af det ypperste der nogensinde er blevet hældt på en flaske. Den har en lidt muggen duft og er generelt en olietung satan, med smag af harske nødder og brændt chokolade, og minsandten om der ikke også gemmer sig en smuk grøn smag af brændenælder til at komplimentere den generelle oplevelse af bålduft og kulsmag. (92)

Morten: Du dufter godt Laphroaig, af tjære, tørv og noget havn, som sikkert er indbildning. Smager af diesel, røg, og flammer. En Islayklassiker, som man er nødt til at smage. (90)


Smagning 10 in memoriam

Anders: Der var en klar fornemmelse af at have opnået noget stort, da KWP-medlemmerne mødtes for at fejre sin cirka 1 årsdag, og for at genopfriske deres første smagning. Vi er kommet et langt stykke siden dengang, både med hensyn til sofistikering af smagsløgene og med hensyn til vores whisky-samlinger, og vi kigger tilbage på medlemmernes tidligere inkarnationer med overbærenhed, nostalgi og glæde. Til gengæld blev vi ligeså fulde til Smagning 10 som vi gjorde til KWP I...

Jens: Jeg synes ellers altid at sådan nogen jubilæumer er røvkedelige og triste at opleve, men når der står whisky på bordet er det selvfølgelig svært at være muggen. Det var kanon, at se feltet fra et år siden samlet igen, især fordi langt hovedparten var de originale flasker - for lige uden Anders det menneskelige drænrørs - det siger sig selv. Det var sådan lidt deja vu agtigt, og så alligevel ikke fordi smags-oplevelserne var helt anderledes. Jeg er altså blevet en bedre gane i det år som er gået og hvis det ikke er værd at fejre med en dram, så ved jeg ikke hvad er. At Lagavulin endelig viste sit værd var selvfølgelig også en stor lykke. Hip hurra for det!

Morten: Hvor var det godt at se det oprindelige felt samlet igen og det oven i købet med mange af de oprindelige flasker fra den første smagning. Der er ikke noget at sige til at der blev startet en tradition for et år siden. Samtidig var det opløftende at konstatere at panelets, nu mere trænede ganer, kunne værtsætte andet end den flydende tjære og bål fra Islay. Vi ses til næste smagning.


blog comments powered by Disqus