Rating Gennemsnit 88.0000
Max Rating 90
Min Rating 86
Highland Park 25 år
Samtlige noter

Highland Park har en del gode årgange på hylderne, fra den unge 12-års til de virkelig hardcore flasker tilbage fra omkring 2. Verdenskrig. En god mellemklasse-aftapning er den guldbelagte 25 års.

Smagning 21

Anders: Min 25 år gamle HP i fancy sort træ-kasse er et af mine kæreste ejer. Destilleriet leverer suveræne dramme med god value-for-money i sin 12-års udgave, og selvom denne version har været betragteligt dyrere, så er den bestemt et godt køb. I aften med en anelse rosin i næsen og ellers en sød, håndvarmet honningduft. Stærk, men lækker, og god og fed i det. Den smager simpelthen godt. (88)

Jens: Selv om Anders' dyrt indkøbte 25 års HP ikke er min yndlingsvariant fra Orkney-destilleriet, kan jeg rolig afsløre at også som 25 årig er Highland Park fremragende. Der er en fin figenduft og lidt parafin og tobak i dampene fra glasset. Og så rammes man af den fantastiske fylde og dens utrolige dybe sødme. Det er, hvad jeg vil kalde for dybhavssødme, der stiger opefter for at runde af i den modne whisky's karakteristiske bitterhed, der som et kærlighedspant er efterladt af egetræet... whiskyens første elsker. (90)

Morten: NÃ¥r man ser Anders’ Highland Park 25 Ã¥rs fatter man ikke at destilleriet er gÃ¥et væk fra den buttede flaske med den store prop. For den giver whiskyen karakter. Duften overrasker med diesel, røg og ja.... figenpÃ¥læg. Fyldig og rund sødme med den fin balance. Finishen er meget maltet. Næsten som øllebrød. Tak! Highland Park! (87)

Smagning 14

Anders: Uhmmmmm! Det er rigtig Highland Park, synes jeg. Den har den smukkeste farve, men virker i øvrigt lidt tåget i det. Smagen er sød og rund og mørk som vi kan lide den. Den er jo lidt kraftig i det med sine nogen-og-halvtreds procent, og meget salt, men den har også noter af papir, røg og tobak. Den træagtige eftersmag viser tydeligt at denne højlandets mørke gudinde har ligget længe og hygget sig i tønden. Jeg tror den oven i købet ville være endnu bedre med lidt vand. (88)

Jens: Total psykoduft med tung tung honning og nogen lidt overgemte æbler for at sige det mildt. Denne oldsag af en Highland Park har det jeg kan lide fra de unge årgange: Salt og en fin varme og denne smukke smukke ravfarve. 'Der Alte' har til og med en god gang cigarkasse i smagen med bitter træ og tung cigarrøg. En smuk whisky. (86)

Morten: En sød duft af rådne æbler og let kakao møder en i det øjeblik næsen sættes over kanten på et glas Highland Park 25 års og det er jo ikke så ringe. Smagen er let bitter og kort med nogle strejf som måske er som eddike. En whisky af virkelig høj klasse. (89)





Hvad synes du om Highland Park 25 år?:

blog comments powered by Disqus