Rating Gennemsnit 90.6667
Max Rating 93
Min Rating 89
Bowmore Darkest
Samtlige noter

En af de helt gode aftapninger af Bowmore. Bowmore har tydeligvis ædle ældre dråber i flasken , men der er også noget af ungdommens råhed i den. I perfekt balance.

Smagning 13

Anders: Denne min nyeste malt har en meget smuk farve, især når den står foran et stearinlys. Den er ikke helt så pågående i duften som sin fætter, men den er umiskendeligt Bowmore. Også i smagen, hvor den bare er dybere og fyldigere, men knap så skarp og mere velafbalanceret. Uhmmmm, jeg er glad for mit Heathrow-køb. Dis is da stuff! (89)

Jens: Jeg ved ikke hvor gammel Bowmore Darkest er, men den er bare alt hvad man kunne ønske sig af en lidt ældre Bowmore. Med en afsindig smuk rødbrun farve tonser den der ud af i den klassiske medicin og frugtsødme kombi. Der er en virkelig intens efterbrænder på. Og alt står stadig klart og tydeligt. Det er ikke som med så mange andre ældre malts hvor glemselen og kedsomheden har sneget sig ind sammen med rundheden og fylden. (90)

Morten: Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan bedst lide mørke whiskyer og Bowmore Darkest er virkelig en mørk satan der vil noget. Har en noget mere afdæmpet næse end 12 års udgaven, uden at der er tvivl om slægtskabet. Det er som om at medicinduften er blevet blandet om med lidt røg. Smagen er mere rolig end Bowmore 12 og det klar faktisk whiskyen. Jeg kan derfor kun opfordre til at tage en svømmetur i denne mørke drik. (93)





Hvad synes du om Bowmore Darkest?:

blog comments powered by Disqus