Rating Gennemsnit 79.5000
Max Rating 87
Min Rating 72
Auchentoshan Three Wood
Samtlige noter

Smagning 20

Anders: Auchentoshan Three Wood har jeg jo selv haft stående på hylden derhjemme før i tiden, og jeg har egentlig altid godt kunnet lide den. Murray var ikke så begejstret for alt det der lagrings-hejs med forskellige fade og sådan, men jeg synes nu stadig at lavlanderen holdt ok, uden dog at imponere. Varm sødme, men måske i eftersmagen for meget bitterhed. (78)

Jens: Jeg har aldrig været den store fan af lavlandsklassens kraftige dreng, Auchentoshan, og deres 3 i en wood finish whisky kom heller ikke så heldigt i hus i aftes. Der var noget surt i næsen, der skæmmede den ellers lovende sødme som portvins- og sherry-fadet havde efterladt i drammen. Og der var ganske rigtigt en væmmelig sur træsmag, der skæmmede balancen i denne aftapning af Auchentoshan Three Wood. Det er sket et par gange efterhånden, at jeg har drukket sherrylagrede whiskyer, der var ødelagte. Det er mangel på de gode sherryfade, så industrien bruger revl og krat. (72)

Morten: Sidst jeg smagte denne whisky var på Kruts Carport og der smagte den heller ikke godt. Har en spøjs og lidt anonym næse. Den brænder på tungen, har ingen eftersmag og er lidt bitter og kedelig. Aftenens største skuffelse som ikke er en god repræsentant for de ofte undervurderede lavlandswhiskyer. (76)

Smagning 13

Anders: Karamel og træ bølger os i møde på Auchentoshans bløde bølger. Smagen er mørk og sød og dejlig, som en Highland Park på udflugt til lavlandet. Farven er også værd at notere sig - smuk, og rødbrun og dyb. Men den fader måske lidt hurtigere end man kunne ønske sig. Og måske er der lidt bitter smag derinde, som en Panodil på tungen, som ikke er blevet skyllet ordentligt ned... (87)

Jens: Det ellers lidt kedelige Lowlanddestilleri Auchentoshan har med denne tripplelagrede single malt ramt hovedet på sømmet. Her er der pludselig karamel og træ i næsen til at akkompagnere dens smukke mahognikulør. Der er træ og bitterstoffer i smagen der klinger på en all time Jensefavorit - sød lakrids! (82)

Morten: Lowlandswhiskyer har deres helt egen karakter af mild malt, men overraskelser i. Har mener jeg at Auchentoshan er en god ambassadør for distriktet. Har en rar næse af karamel og træ, som nærmest insisterer på at whiskyen skal smages. Smagen er let bitter og har en kort finish. Dufter nu bedre end den smager. (82)





Hvad synes du om Auchentoshan Three Wood?:

blog comments powered by Disqus