Rating Gennemsnit 83.3333
Max Rating 85
Min Rating 81
Springbank 10 år Rundlets and Kilderkins 49,4%
Samtlige noter

Gamle navne for små tønder (60 og 80 ltrs) Naturlig cask strength. Ideen med at bruge mindre tønder er at skabe en hurtigere modning. Blanding af bourbon og sherry fade. 9000 flasker. Den lave alkoholprocens skyldes større fordampning fra de små fade.

Smagning 23

Anders: Noget ganske andet, må man sige. De små tønder har trukket meget ud af drammen, incl en del alkohol i øvrigt. For en tiårs caskstrength er 49,4% ret lavt. Der er - naturligt nok - en del træ i snuden (som at stikke næsen ind på et gammelt museum), men også stadig den salte kerne. Den kommer dog aldrig i balance, heller ikke i smagen. Saltskarpheden overvælder, desværre. Når man sammenligner med de foregående er den næsten syrlig. Den almindelige tiårs er bedre, IMHO. (85)

Jens: Mere fyrig end den almindelige 10er på næsen. Meget træet faktisk. Vaniljet ekstra. Meget afrundet og med stor varme. Mere salty. Mere ekstrem. Mere røg i finishen Men også mindre strukturet. (84)

Morten: Det er utroligt hvilken effekt modningen i små tønder betyder. Næsen er rund og sød med toner af blommer og sherry. Meget delikat. Smagen er overraskende stærkt alkohol domineret. En del naturligt da den er cask strength, men den er også mere skarp og ustruktureret end næsen. Lidt for rodet til min smag. (81)





Hvad synes du om Springbank 10 år Rundlets and Kilderkins 49,4%?:

blog comments powered by Disqus