Rating Gennemsnit 85.3333
Max Rating 87
Min Rating 82
Springbank 1966 Juuls Jubilæumsmalt
Samtlige noter

I anledningen af Juuls 75 års jubilæum var der blevet aftappet denne 34 år gamle single malt. Dette var flaske 174 af 190, og Mortens første flaske over 1000 kroner.

Smagning 21

Anders: Den eksorbitant prissatte Springbank-særaftapning var Mortens bud pÃ¥ overskridelsen af 1000-kroners-grænsen. Et modigt køb. Drammen ligner the, der har trukket for længe – er næsten skræmmende mørk. I bÃ¥de næse og pÃ¥ ganen er der masser af træ, naturligvis, og den har mÃ¥ske ogsÃ¥ lige ligget 5 Ã¥r for længe i en tønde. Men ellers er den faktisk hyggelig nok, smager godt, men for tyndt og for ensidigt, mÃ¥ske. (87)

Jens: Med fare for aldrig at kunne sætte mine fødder i Juuls Vinhandel igen, vil jeg kort konstatere, at de har været utrolig uheldige med deres valg af jubilæumsflasker. Denne her Springbank-olding er ikke totalt ueffen, men til 1400 bananer skuffer den fælt. Men okay... jeg kan ikke sige at jeg er overrasket. Efter man ikke kan få 12 års og 21 års mere er det gået voldsomt ned af bakke for Springbank. Dagens tip: Hvis du vil drikke whisky fra Springbank, så drik Longrow! (82)

Morten: Jeg må erkende at jeg i forhold til de indledende lovprisninger fra andre whiskyentusiaster som jeg mødte i kælderen hos Juuls kombineret med den flotte pris er en kende skuffet over den ellers udmærkede 34 års specialaftapning fra Springbank. Den er knaldende flot at se på, med dens dybt rav mørke farve og den dufter dejlig rundt af sherry. Sherryen trænger også tydeligt igennem i smag og finish, hvilket er naturligt i forhold til de 34 år i sherrytønden. Alligevel har jeg det lidt som at have købt en Jaguar og først på motorvejen opdager at motoren larmer lidt for meget og må sende vognen til service efter 14 dage... (87)





Hvad synes du om Springbank 1966 Juuls Jubilæumsmalt?:

blog comments powered by Disqus