TaliskerRegion: Islands Talisker 10 år Talisker Destillerierne i Carbost laver den eneste single malt fra Isle of Skye, og den repræsenterer islands i United Distillers serie af Classic Malts.
Talisker 10 år Noter fra smagning 16 Anders: Gode gamle Talisker er lidt af en lurendrejer - nogle gange er den fortræffelig, andre gange lidt småkedelig. I aften har den brændeknuder i duften, men også noget frugtagtigt, og et lille whiff af noget medicinsk. Og så river den godt i halsen denne gang, synes jeg, hvad i alverden er den af, Talisker? Og så er den lidt endimensionel iaften... (80) Jens: Talisker synger på sidste vers i min samling. Kun en lille slat er der tilbage. Men sikke den kan synge denne kraftige pebersvend fra Skye. Der er en god dybde af kulrøg og salt, og med lidt vand i afslører Talisker en fin finish af frugtthe. Mmmmm. (84) Morten: Næse: Dagens pollental - birk 700. Dejlig stabil smag af røg, frisk frugtagtig finish. Stadig som at stå ved et slukket spejderbål. Så selvom Talisker så absolut vinder ved et nærmere bekendtskab, er det stadig røgen der dominerer. (86) Samtlige noter til Talisker 10 år. |