Stauning Whisky
Region: Danmark

Stauning Rye second opinion

Destillerede for første gang i 2006 i Stauning tæt ved Ringkøbing Fjord.

Destilleriet laver primært to typer whisky. Tørvet i Islay-stil og en Straight Rye.


Stauning Rye second opinion
Type: Straight Rye
Indkøbspris: 745 kr.
Alder: 2010
Rating: 83 ved smagning 24

Den anden Straight Rye fra destilleriet ved Skjern. Der blev tappet 1789. Aftapper på 50 cl. flasker.

Noter fra smagning 24

Anders: Klassisk ryet sæbeagtig snude, som straks får Jens til at nyse, med fin undertone af farin. Vindruekerneolie dukker op og nuancerer tingene. Lidt uintegreret i smagen, alkohol og rug i ubalance. Ikke dårlig, men skal nok helst ligge lidt længere i tønderne. Krydret og lun, med godt potentiale. (83)

Jens: Meget ung næse, med en ren og klar uintegreret alkohol. Men dufter egentlig meget godt. Lidt vindruekerne. Lidt dyb men ikke så ruget. Smagen er ikke så velstruktureret. Men dejlig med lidt maltbolche. Ikke så markant rug. Spritten tyder klart frem sådan lidt snapseagtig. Men den er meget gavmild. Rigtig lovende men stadig meget ung. (83)

Morten: Spændende rå næse med noter af marcipan og en nærmest parallelforskudt duft af sprit. Der kommer faktisk også noget brun farin i næsen. Meget rå og lidt sprittet i smagen men stadig i balance og med klassisk rugsødme. Overraskende god. Tegner meget lovende. (82)

Samtlige noter til Stauning Rye second opinion.