Old World Spirits
Region: Californien

Goldrun Rye

Et lille familieejet destilleri i Belmont, ved San Fransisco. Producerer håndlavet spiritus i forskellige varianter.


Goldrun Rye
Type: Straight Rye
Alder: 2011
Rating: 79 ved smagning 24

Lavet på en mash af 100 procent rye, hvilket er ret usædvanligt, da rye er svær at få til at gære alene. Og produceret på Eau de Vie udstyr - hvad det så end er. Lagret i halv-størrelse tønder. Alle flasker er aftappet som single-barrel på 375 ml.

Noter fra smagning 24

Anders: Virkelig mystisk urtehavenæse, med masser af citrus på backburner. Måske ikke så guldgraveragtig, mere klosteragtig? Det havegrønne får boost i smagen, hvor sødmen fra næsen ryger i baggrunden, til fordel for en knastør fornemmelse af at tygge på grønne grene og crunchy blade. En Gammel Dansk for guldgravere. (81)

Jens: Er det brygget på kaktus? Fandeme en mærkelig duft der stiger op af glasset på Goldrun Rye. Der er næsten lidt lavendel i en symfoni af mørke urtede udtryk. Smagen er til gengæld helt ovre i den anden bane. Superlækre anistoner. Virkelig urtet og næsten over i Arnbitter stilen. Crazy flagrende og ustruktureret. One of a kind. (80)

Morten: Anders hjembragte rye fra San Francisco har en virkelig spændende duft. Overraskende sød og meget grøn duft helt uden sprit med noter af grape. Leder tankerne hen på en urtemix og en gammel dansk. Smagen er meget tro mod duften. Havde det ikke været for farven og flasken havde jeg troet det var en bitter fem for en whisky. Bitterheden er ligesom at spise æblekerner. Lige lovlig mystisk til min smag. (76)

Samtlige noter til Goldrun Rye.