LochranzaRegion: Islands Lochranza 1996 - Isle of Arran Lochranza, som ligger på nordkysten af øen har pustet nyt liv i destilleri drømmene på øen ved at etablere et nyt destilleri 29 juni 1995. Lederen af destilleriet hedder Gordon Mitchell og destilleriets første singlemalt fri-gives i år 2001.
Lochranza 1996 - Isle of Arran Noter fra smagning 16 Anders: Lufthansa lægger ud med græs i duften, og følger op med lidt bøgeskov i maj, hvilket jo er ganske passende. Smagen er mere kompleks og mere sød i det, og dukker den der mystiske melonvingummi op, som vi også havde sidst. Sidste gang blev jeg så overrumplet af Lochranza, at jeg smed lidt ekstra point efter den - men idag er den mest mærkelig. (81) Jens: Sidste gang havde Lochranza lidt af en chok-entre på KWP-scenen. Men glorien er allerede falmet lidt. Den ungdommelige dram har det svært i dette meget rutinerede selskab. Alligevel hænger Lochranza godt ved med den karakteristisk paprika og melonvingummi med peber. Jeg glæder mig til at smage en rutineret whisky fra dette destilleri! (86) Morten: En sprælsk fætter, som nok skal få Isle of Arran banket godt og solidt ind på whiskykortet. Den unge whisky har endnu ikke fundet sin stil i tønderne og rummer både en duft af melonvingummi og sødme i smagen. Jeg bliver ledt hen på tankerne af Mikado, som kunne købes i alle regnbuens farver i Brugsen da jeg gik i folkeskolen. (86) Samtlige noter til Lochranza 1996 - Isle of Arran. |