BroraRegion: Highland Brora 1982 Brora var hvad der blev tilbage, da Clynelish destilleriet moderniserede sit destilleri og flyttede i 1967. I de gamle destillerihuse bryggede man videre under navnet Brora.
Brora 1982 Noter fra smagning 11 Anders: Det ER jo ved at være sæson for grønne sager, og jeg kunne i Broras gamle single malt glædes ved duften af friske ærter i bælg. Men da det kom til smagen trængte medicinen sig på til min vage undren. Ellers har Brormand en evne til at unddrage sig en præcis karakteristik, og det trækker en anelse ned for denne Gordon & MacPhail-aftapning. (78) Jens: Nu lukkede Brora har en fin rask duft når man snuser til den. I smagen har den en karakteristisk nordlig kradshed med et pift af medicin og lidt varm oliesmag, der går over i græs. I finishen er den bittersyrlig. En flot dram synes jeg. (80) Morten: Brora har en spændende næse af ærtebælge og medicin. En kombination jeg endnu ikke har været ude for. Smager godt af malt og træ med en spændende tone af tyk bark. Endelig rundes smagen af med en stemning af vådt brændt træ ligesom et gammelt regnslukket lejrbål. (80) Samtlige noter til Brora 1982. |