Bowmore
Region: Islay

Bowmore 12 år
Bowmore Darkest
Bowmore 17 år
Bowmore 21 år
Secret Stills Islay 1999

Bowmore Destilleriet - der ligger i Bowmore, Islays hovedby - producerer en af Islays mest markante single malts.

Bowmore er ikke helt så røget som sine sydlige islay-fætre, men er til gengæld meget præget af havet i smagen. Den er meget salt med en markant smag af medicin og tang.

Bowmore-destilleriet har sit eget malteri, og dets lagerkældre ligger helt ud til vandet, hvilket bevirker at der under særligt kraftige storme siver saltvand ind i lageret.

Whiskyen fås i utallige aftapninger. Standardaftapningerne er 12 år og 21 år, men der er konstant spændende alternativer fra destilleriet på markedet. For tiden hedder alternativerne blandt andet: Bowmore Darkest, Bowmore Mariner, Bowmore Dusk, men der kommer hele tiden nye.


Bowmore 12 år
Type: Single Malt
Indkøbspris: 350 kr.
Alder: 12
Rating: 86 ved smagning 16

Bowmore er en ramsaltet fætter med godt med jod på tungen. Men der er også godt med sære frugttoner i denne KWP favorit.

Noter fra smagning 16

Anders: Bowmore dufter som den plejer af den der medicinske frugtige ting, den har kørende, som vi holder så meget af. Den smager til gengæld mystisk nok også af papir idag! Morten snakker om blyanter, og jeg kan faktisk godt følge det med grafit og træ i en skønsom blanding. Sært, men godt af aldrig kedelige Bowmore. (84)

Jens: Den sidste smagning for min Bowmore 12 års der første gang entrerede KWP-arenaen tilbage i KWP II. Nu er min Bowmore 12 tom. Og du siger farvel med maner min ven. Altid er du parat med nye sider af dig selv. I aften er det nellikker og kanel og kardemomme der overrasker. Du smager lidt af blyantssmulder og frem for alt er du frisk og meget let i aften. (86)

Morten: Alene synet af den flotte klare flaske, er en oplevelse i sig selv hos Bowmore 12 Ã¥rs. Smagen leder mig hen pÃ¥ den gang jeg i 2. klasse sad i timerne og gnaskede pÃ¥ en gammel blyant – en finurlig kombination af træ, lak og grafit, som jeg ikke vil anbefale at nogle prøver hjemme. En altid god dram, som ikke havde det medicinskab jeg ellers forbinder med Bowmore. (88)

Samtlige noter til Bowmore 12 år.


Bowmore Darkest
Type: Single Malt
Indkøbspris: 495 kr.
Alder: 12
Rating: 91 ved smagning 13

En af de helt gode aftapninger af Bowmore. Bowmore har tydeligvis ædle ældre dråber i flasken , men der er også noget af ungdommens råhed i den. I perfekt balance.

Noter fra smagning 13

Anders: Denne min nyeste malt har en meget smuk farve, især når den står foran et stearinlys. Den er ikke helt så pågående i duften som sin fætter, men den er umiskendeligt Bowmore. Også i smagen, hvor den bare er dybere og fyldigere, men knap så skarp og mere velafbalanceret. Uhmmmm, jeg er glad for mit Heathrow-køb. Dis is da stuff! (89)

Jens: Jeg ved ikke hvor gammel Bowmore Darkest er, men den er bare alt hvad man kunne ønske sig af en lidt ældre Bowmore. Med en afsindig smuk rødbrun farve tonser den der ud af i den klassiske medicin og frugtsødme kombi. Der er en virkelig intens efterbrænder på. Og alt står stadig klart og tydeligt. Det er ikke som med så mange andre ældre malts hvor glemselen og kedsomheden har sneget sig ind sammen med rundheden og fylden. (90)

Morten: Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan bedst lide mørke whiskyer og Bowmore Darkest er virkelig en mørk satan der vil noget. Har en noget mere afdæmpet næse end 12 års udgaven, uden at der er tvivl om slægtskabet. Det er som om at medicinduften er blevet blandet om med lidt røg. Smagen er mere rolig end Bowmore 12 og det klar faktisk whiskyen. Jeg kan derfor kun opfordre til at tage en svømmetur i denne mørke drik. (93)

Samtlige noter til Bowmore Darkest.


Bowmore 17 år
Type: Single Malt
Indkøbspris: 499 kr.
Alder: 17
Rating: 90 ved smagning 20

Bowmore 17 år betegnes af mange som den klassiske Bowmore aftapning. Og god... det er den i hvert fald.

Noter fra smagning 20

Anders: Bowmore 17 var den sædvanlige gammelkendte Bowmore, med medicin, tørv, salt og så videre. Jeg synes dog, at sødmen var mere fremtrædende i smagen end den plejer, og eftersmagen var på det nærmeste ikke-eksisterende. Trist nok. Trods denne mangel holder Bowmore dog som altid hele vejen ned i glasset og tilbage igen med sin drengede charme og særegne karakter. (85)

Jens: Ooooh at sætte tuden i denne superklassiske 17 års Bowmore. Salt og frugtige estere danser med tørv og rabarber. Og sødmen i smagen der komplekst ivæves tørvenoter og den klassiske let kolde tone af noget medicinsk som ibor enhver god Bowmore. Ikke så lang finish - men så kan man jo bare drikke igen. (88)

Morten: Bowmore er godt på vej til at blive mit favorit destilleri på Islay, for jeg har efterhånden smagt mange gode whiskyer her fra. Der synes heller ikke at være nogle svipsere, som f.eks. Springbank har det med deres c.v. og 10 års aftapning. Denne Bowmore dram rummer røg, sødme og frugt i det samme glas. Eftersmagen er kort, men præcis hvilket giver whiskyen en god balance og karakter. Aftenens bedste. (96)

Samtlige noter til Bowmore 17 år.


Bowmore 21 år
Type: Single Malt
Indkøbspris: 850 kr.
Alder: 21
Rating: 88 ved smagning 8

Noter fra smagning 8

Anders: Bowmore 21 var næsten årsag til KWP's første regulære slagsmål, da Morten indkøbte den for næsen af en ivrig Jens. Og Bowmore er da også god at have i sin stald. Den er ualmindelig smuk og mørk i sin rav-farve, og dufter sødt og frugtagtigt. Der er klassiske Bowmore-toner i alting, men i en aldret, neddæmpet version, der lige gør det den ekstra tand finere... (84)

Jens: Jeg skylder Morten et solidt los i kuglerne for at have købt Bowmore 21 års for snuden af mig, og jeg havde virkelig set frem til at smage den denne aften. Og måske var det de store forventninger der tyngede Bowmore lidt ned. Med en fin rabarberstart med stænk af havvand, og lækre søde jodtoner, der endte i farin og brændte figner udeblev den helt store wov-oplevelse dog. Men alligevel snildt de 800 bananer værd. (86)

Morten: Jeg er ikke så lidt stolt over at medbringe denne fabelagtige whisky til smagning. Alene æsken med sit sorte pap og det fine cremefarvede silkesatin i 100% polyester, som dækker dens inderside hvor flasken hviler sødt er et syne for sig selv. Smagen er helt i samme stil. Det første som kommer den forventningsfulde næse i møde er havluft og mosbelagt tønde, som bringer en hen i Bowmores lagerrum. Smagen er kraftfuld med toner af jod, træ og malt i en dejlig mørk udgave som nok må tilskrives whiskyens alder. En virkelig klassewhisky. (93)

Samtlige noter til Bowmore 21 år.


Secret Stills Islay 1999
Type: Single Malt
Aftapper: Gordon & Macphail
Indkøbspris: 495 kr.
Alder: 1999
Rating: 85 ved smagning 25

Anbefalet af Henrik Bay fra Juuls til KWP smagning 25.

Noter fra smagning 25

Anders: Den skriger ikke ligefrem Bowmore. Men det er ok. Har aldrig været Bowmores største fan... Meget mere sødme end saltet plaster. I smagen dog masser af den karakteristiske jod, omend stadig noget mildere end klassisk Bowfætter. Rimelig meget sødt snask på afterburner. Kan godt lide den her version... Tak Gordon, Tak MacPhail. (85)

Jens: Juuls andet bud åbner med en meget mild næse. Bestemt ikke Islay-hørm i glasset. Meget elegant mild røg på tungen iblandet en elegant sødlig citrussy ting. Meget rank syre i smagen, og røgen ligger mildt omkring. Meget stram og tør, man bliver næsten tørstig af at sippe den, selv om eftersmagen er smægtende frugtig og sød. Elegance. En rank reserveret nobel dram. (86)

Morten: Røg og medicinskab møder min næse i denne dram. Smagen leder dybere ind i medicinskabet kombineret med let jod og røg uden at være lige så intens som den klassiske Bowmore. (85)

Samtlige noter til Secret Stills Islay 1999.