Ben NevisRegion: Highland Ben Nevis 26 år Ben Nevis 1990 Ben Nevis Destilleriet er opkaldt efter Storbritanniens højeste bjerg. Destilleriet tapper da også vand til sin whiskyproduktion, fra en kilde, der har sit udspring i selv samme bjerg.
Ben Nevis 26 år En cask strength på 51,5 spritvolumen lukkede feltet i Kjær og Sommerfeldt til smagning med Jim Murray. Noter fra smagning 20 Anders: Aftenens gammelfar, den 26-årige Ben Nevis fra højlandet kom i en tønde-styrket udgave, og det var nok det der skulle til for at råbe de efterhånden godt lammede ganer op. Den 11. whisky i række til en smagning skal altid lige gøre det ekstra for at få opmærksomhed. Men det klarede Ben Nevis i fin stil. Stærk sødme, små hints af rosiner og en anstændig eftersmag bragte Ben Nevis tæt på opløbet uden dog at række til en medalje. (84) Jens: Den sidste dram for denne gang, var nok aftenens kedeligste. Der var en tydelig træsmag, men på den gode måde, der balancerede en let flygtig sødme, der dog i denne cask version var holdt rigeligt fyrig af de høje spritprocenter. Ben Nevis er klar set bedre. (78) Morten: Efter den store whiskyens vendensomsejling under havet, er det nu helt rart at havne tilbage på Skotlands højeste bjerg, nyde duften af højlandet og den velkendte maltsmag. Lur mig om der ikke er noget bourbon i næsen, men det kan skyldes eftervirkningen af den foregående bourbon dram og det faktum at jeg nu er i gang med min dram nummer 11. (88) Samtlige noter til Ben Nevis 26 år.
Ben Nevis 1990 Noter fra smagning 13 Anders: Den dufter underligt, denne dram, men jeg kan godt følge Jens' ting om kaktus og tequila. Den smager til gengæld en hel del bedre end den dufter, på sådan en lidt tåget måde. Den har en mørk ting gående, men er samtidig også lidt skarp i det. Jeg tror min tunge savner sin Bowmore, og derfor giver den ikke mange informationer fra sig. Men bjergwhiskyen er da hyggelig nok. (84) Jens: Skotlands horn bølgede med kaktus og tequila i næsen med en bilugt af chokolade. Og det lyder selvfølgelig vældig interessant, men mest af alt var det bare utrolig rodet, med tung malt og skovbær i en lidt kedelig pærevælling. Den var klart bedre sidst. (76) Morten: Jeg er glad for min Ben Nevis, men det var som om at den ikke rigtig ville noget i aften. Den dufter af Tequila og sur karklud med et strejf af chokolade. En noget aparte cocktail. Smagen er sur med lidt malt i finishen. Lidt skuffende i forhold til den runde chokoladesmag jeg er vandt til. (76) Samtlige noter til Ben Nevis 1990. |