Bastard
Region: Alle

Bastard Straight Rye

Bastard er et mærke fra drinks-baren Salon 39 på Frederiksberg. Det er et ret lille projekt, hvor bar-folkene blender deres egne whiskyer, med ret stort held.

Første gang vi smagte en Bastard, var ved et rent tilfælde en aften i januar 2012, hvor Morten og Jens sad og snakkede om hvor bøvlet det var at få et godt glas rye.

Stor var overraskelsen, da bartenderen begyndte at hive rye flasker frem fra gemmerne, og altså heriblandt Bastard Straight Rye. Det var kærlighed ved første slurk.


Bastard Straight Rye
Type: Straight Rye
Aftapper: Salon 39
Indkøbspris: 750 kr.
Alder: 6
Rating: 88 ved smagning 24

Købt til Morten til hans 38 års fødselsdag i gave fra KWP. En skøn og spændende dram mixet af nørdede bartendere på Salon 39 på Frederiksberg.

Noter fra smagning 24

Anders: Meget mere straight, og jeg må indrømme at jeg godt kunne blive snydt. Man skal stikke næsen lidt dybere for at fange ryen - men den er der, sæføli, ingen tvivl om det. Og så er der en lidt tør, næsten indtørret fornemmelse af træ og skov i næsen. Smager godt, sødlig og rar - men altså også lidt mere ligetil, og efter Goldrun nærmest anonym (men væsentligt mere drikbar). (84)

Jens: Farinet mørk sødme bølger snuden imøde. Det her lugter endelig som en ægte rye. Har den parfumerede kant der klart flager RYE! Smagen giver et direkte spark af RYE! Rye whisky der bare tilfredsstiller. Salon 39! I brygger en wicked RYE! (88)

Morten: God velafbalanceret snude. God og rund sødme uden af være vammel. Virkelig drikbar og byder ganen velkommen med en solid ristet rugbrød og sommervarm alkohol. En dram der kalder på glas nummer to allerede mens man drikker første glas. Mums. (91)

Samtlige noter til Bastard Straight Rye.