Balvenie
Region: Speyside

Balvenie 10 år (Founders Reserve)
Balvenie DoubleWood

Balvenie blev bygget i 1892 tæt ved Glenfiddich i Dufftown af William Grant, og er stadig i folden hos GlenF.

Destilleriet dyrker sin egen byg som et af de få. Det malter selv og har sit eget bødkeri og kobbersmedje.

Whiskyen blev udbudt som single malt for første gang i 1973, og fås i en 10 års, en 12 års double-wood, 15 års samt specialaftapningen Single Barrel.


Balvenie 10 år (Founders Reserve)
Type: Single Malt
Indkøbspris: 313 kr.
Alder: 10
Rating: 76 ved smagning 6

Balvenie's 10 års founders reserve er grundstenen i Balvenies single malt linje, men ikke den mest interessante.

Noter fra smagning 6

Anders: En frisk, grøn frugt i næsen får tænderne til at løbe i vand, da jeg første gang løfter glasset. Men Balvenie skuffer. Den har en lidt bitter smag, der ikke anstrenger sig for at glæde mine smagsløg, og selvom enkelhed ofte er en dyd, så er Balvenie simpelthen FOR enkel. Den ender som en hendøende, svag glød på tungen uden at have givet mig den store oplevelse. (75)

Jens: Balvenie er rigtig blød og lækker som drikkewhisky, helstøbt og afslappet. Et godt valg at byde gæster med jomfruelige ganer. Men den mangler lidt sådan i karakter. Den skiller sig ikke rigtig ud i mængden, og derfor egner den sig måske ikke rigtig til at sidde og whisky-nørde den over. Måske derfor den endte i bund hos mig i denne smagning. (78)

Morten: Balvenie var umiddelbart et af mine kære børn i aften, fordi jeg lige have fået den af en veninde fra Skotland. Den dufter præcis som at stikke næsen i en nyåbnet dåse med syltede pærer uden at være ligeså tung. Smagen er enkel med et strejf af bark, men bliver hurtigt lidt kedelig. (74)

Samtlige noter til Balvenie 10 år (Founders Reserve).


Balvenie DoubleWood
Type: Single Malt
Indkøbspris: 350 kr.
Alder: 12
Rating: 85 ved smagning 25

Efter et langt liv i bourbonfade får Balvenie doublewood den sidste toning i fine sherryfade der runder den med sødme og gør den mere kompleks.

Noter fra smagning 25

Jens: Anders blinde whisky. Svært at fange alverden i næsen, lidt druer, men ellers ikke så meget. Normal spritprocent i hvert fald. Kraftig sødme, nærmest svulstig. Jeg tror det er noget Speyside, måske noget Glenlivet eller Auchentoshan fra Lowland. Jeg tror sgu det er Auchentoshan. AAAH... Balvenie Double Wood. Klassisk! (84)

Morten: God markant sherrytud forkæler ens næsebor. Virkelig rund og afbalanceret sødme møder malt og fad. Er sikker på at vi er i Speyside. Jeg tror det er en Macallan 1981. Virkelig drikværdig whisky. Balvenie DoubleWood er navnet på den whisky Anders har med til blindsmagningen...... I det mindste ramte jeg den rigtige region denne gang. ;-) (86)

Samtlige noter til Balvenie DoubleWood.